DocTech udvider SEO afdelingen med ansættelsen af Stuart Bishop, som skal supplere os på søgemaskineoptimering, men især fokusere på optimering og administration af Google Adwords kampagner for kunder.
Stuart er englænder og har arbejdet med SEO og SEM - Search Engine Marketing - Søgemaskine Markedsføring i flere år. Han har haft stor succes med at give flere webshops bedre eksponering på Google. Både hvad angår synlighed i de naturlige hits, men også bedre Return of Investment på Google annoncering.
Stuart er allerede i gang med optimering og administration af de første kunders Adwords kampagner, både lokalt danske men også nordiske kampagner. Han mener at opgaven bliver lidt lettere i Skandinavien, da kampen om pladserne trods alt er lidt lavere end i England. Hvis man måler rent befolkningsmæssigt, er Danmark mindre end 1/10 af Englands. Til gengæld er Google’s markedsandel større, så det vejer i den modsatte retning.
Sammen med Stuart er jeg nu ved at planlægge kurser i Google Adwords, så vi deler vores viden ud til dem der ønsker at gøre det selv. Eller i det mindste gerne vil vide hvordan det fungerer.
Det at køre Google Adwords kampagner kan umiddelbart synes let og Google gør da også hvad de kan for, at få annoncører til at gøre det selv. Men der er efterhånden blevet så mange knapper at skrue på, så det ikke længere er let for menigmand at køre optimale kampagner. Med optimale kampagner mener jeg annoncering der giver størst mulig Return of Investment. Altså størst muligt salg pr. marketingkrone.
På den anden side er Google Adwords ét af de hurtigst voksende medier, der især på ét felt slår alle andre. Det er her man hurtigst kan få et budskab ud og ikke mindst hurtigst kan aflæse effekten. Den kan aflæses i logfilen allerede efter mindre end en time.
Lige nu er vi begge ved at pakke sammen for at tage på 2 dages SEO og SEM konferencen Search Marketing Expo - SMX i Stockholm. Vi skal jo også lære noget, for at kunne undervise i det og der sker hele tiden noget nyt i SEO-verdenen. Internettet er jo dynamisk, som den hurtige sælger engang belærte mig, da han ikke ville give garanti for at SEO virkede. Det motto vil følge mig hele livet. Tak for det.
30 oktober 2007
Google, SEO og SEM kræver mere mandskab
26 oktober 2007
SOX compliance som argument med bind for øjnene
Da jeg for snart længe siden - ultimo 2004 i think - deltog jeg i en del seminarer omkring e-mail arkiveringsløsninger, som blev præsenteret som den evige løsning på compliance problematikker.
Jeg har sikkert nævnt det i en tidligere artikel, men nu får du historien igen. Dinosaurer har ret til at gentage sig selv. Jeg har personligt arbejdet med e-mail arkivering i en menneskealder. Vel at mærke en menneskealder i IT-verdenen, som er det omvendte af hundealderen. En menneskealder i IT-verdenen er kun 5 år. Hvis du ikke har fornyet dig indenfor de 5 år, så er du død og borte. I bedste fald reinkarneret som hundehandler.
E-mail arkivering blev indtil primo 2005 markedsført som løsningen på server-forstoppelse, hvilket absolut var og stadig er et godt argument for implementering af en løsning til arkivering.
Men på et tidspunkt fik konsulenterne nogle flere argumenter at spille på. De amerikanske myndigheder havde vedtaget SOX, Sarbanes Oxley regulativet. Så kunne man pludselig høre nye argumenter på seminarerne. I henhold til SOX, Sarbox eller Public Company Accounting Reform and Investor Protection Act of 2002, som den rettelig hedder officielt, skulle man altså pludselig sikre sine e-mails ved hjælp af emailarkivering. Vel at mærke på grund af SOX. Også i Danmark.
Nu er jeg jo nysgerrig af natur, så jeg måtte se dette SOX regulativ og fandt det ved hjælp af Google - selvfølgelig. Downloadede det og læste det. Har du prøvet at læse 66 siders amerikansk lovgivning? Jeg har. Og det var altså svært at finde et sted, som nævnte noget som helst om e-mail arkivering.
Men det man trods alt kunne læse sig til, var at hvis man ikke overholdt Sarbanes-Oxley lovgivningen, kunne man risikere 25 års fængsel. Typisk amerikanerne. Du kan få 25 år hvis du stjæler en sandwich for tredje gang, du kan ende i Guantanamo, hvis du befinder dig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og du kan altså risikere 25 år hvis du ikke har arkiveret og sikret dine e-mails.
Jeg kan godt forstå at det føg hen over hovedet på mange deltagere på disse seminarer.
Det som foredragsholderne typisk glemte var at tage bindet fra øjnene. Vi taler altså om danske forhold og man risikerer ikke noget som helst i Danmark for ikke at sikre sine data. Selv persondataloven overtrædes dagligt, uden at nogen som helst bliver tiltalt. Det er aldrig sket.
MEN på den anden side. Det som man kan uddrage af Sarbanes Oxley regulativet er, at en e-mail ER og SKAL betragtes som et forretningsdokument. Det skal behandles som et fortroligt dokument på lige fod med trykte aftaler, ordrer og klausuler. Forretningsdokumenter på papir bliver sikret og arkiveret i alle virksomheder. Og man ville ALDRIG tillade at en enkeltperson havde vigtige aftaler liggende i skrivebordsskuffen og kalde det arkivet.
Hvis en e-mail betragtes som et forretningsdokument, hvorfor lader man så medarbejdere selv stå for arkivering af e-mails? For det er jo netop hvad der sker mange steder. Medarbejdere bliver pålagt selv at finde ud af hvilke e-mails der er vigtige nok til at gemme (i deres skrivebordsskuffe eller lokalt på deres arbejdsstation) og hvilke der decideret kan slettes. Ofte med undskyldning i, at mailserverens kapacitet er ved at nå grænsen, så medarbejderen skal reducere indholdet af mailboksen.
Hvad gør en travl salgskonsulent. Han arkiverer og sletter hvad han selv anser for vigtigt og uvigtigt. Og bruger tid på det. Værdifuld tid for konsulenten og virksomheden. Med bind for øjnene. Det er da muligt at en mail bliver vigtig engang, men det bliver efter min tid.
Ingen kritik til salgskonsulenten - helt ærligt.
Men absolut kritik til virksomheden, som ikke sørger for at sikre sine forretningsdokumenter af hensyn til SOX, EuroSox, compliance, Corporate Governance, eftermælet, god forretningsskik, regulativer, lovgivning, MiFid, 3. hvidvask direktiv samt de økonomiske argumenter.
Hvis du vil have flere argumenter, så deltag i DocTech’s seminar: Sikker e-mail arkivering. Til forskel fra usikker arkivering, er det helt gratis.
På gensyn d. 5. eller 7. november.
21 oktober 2007
Hvad bilder Google sig ind?
Nu kan man læse at Google har en omsætning, der ligger højere end Danmarks bruttonationalprodukt. Man kan læse at er er foretaget 37 milliarder søgninger på Google i august. De er SÅ store at det er ufatteligt på alle måder bortset fra antallet af ansatte.
Personligt har jeg for et par måneder siden investeret lidt af min kapitalpension i Google. Jeg er altså medejer af mastodonten. Selv om det ikke kan måles i hverken procenter eller promiller.
Min virksomhed, DocTech, betaler for Google Adwords.
Vi tilbyder kurser i hvordan man bliver synlig på Google og tilbyder at hjælpe med administration af Google Adwords kampagner.
Jeg har skrevet en e-bog om SEO, som jo i princippet er det samme som optimering til Google.
Vi udgiver SEO Tips & Tricks, som jo også i princippet er Google Tips og Tricks.
Alligevel kan man ikke komme i kontakt med Google på anden måde end via anonymiserede e-mails.
Som annoncør får man en e-mail med teksten:
”Kære annoncør”
”Når du har spørgsmål, vil vi gerne hjælpe dig. Fortæl os med nogle få klik, om vi gjorde det. Vi vil lytte og lære.”
”Og som altid, tak fordi du annoncerer hos os.”
”Google Adwords-teamet”
Hvad bilder de sig ind?
Fortæl os med nogle klik… og vi vil lytte og lære. Jo tak, men jeg vil tale med en person vil jeg. Jeg vil ikke klikke. Og hvordan lytter man når man ikke vil tale med nogen.
Jeg fik en anden mail, som svar på nogle spørgsmål vedrørende administration af Google Adwords kampagner. Her var der trods alt et navn på. Men kun et fornavn - Lars. Og ingen personlig e-mail adresse eller telefonnummer. Kun mailadresse til Adwords-teamet.
Kære MSN, Yahoo og alle andre konkurrenter til Google. Se så at komme op i omdrejninger og giv Google noget konkurrence og giv kunderne en bedre service.
Selv CIA er mere åben end Google. På deres hjemmeside findes både telefonnumre og navne.
Med henvisning til tidligere artikel her på bloggen om Google er Gud eller ej. Det ser ud som om de selv tror de er Guder.
Anyway. Jeg kan kun anbefale at købe aktier i Google. Det varer ikke længe før de køber Danmark og omkringliggende øer alligevel. Så hvis du vil bevare dine værdier, bliver du nødt til at købe aktier i selskabet.
Thor Pedersen kom for skade at prale af at Danmark snart kunne købe hele verden. Næh du. Det bliver Google der sluger det hele. Og du kan ikke engang ringe og klage til nogen.
26 september 2007
Søgemaskineoptimering er et kursus værd
Overskriften er kraftigt optimeret til søgemaskinerne, da denne artikel egentlig skal fortælle om min egen oplevelse af et kursus, som den der underviser. Men det er jo hele formålet med optimering - ikke?
Formålet med dagens artikel er i bund og grund at takke deltagerne på de kurser, hvor jeg personligt har stået for undervisningen.
Det jeg vil takke både dagens og tidligere kursister for, er det engagement, som jeg føler at have oplevet på de SEO kurser, som jeg har stået i spidsen for siden juni (2007 må jeg hellere nævne, hvis denne artikel skulle leve længere).
Det er rasende inspirerende at høre så mange forskellige oplevelser med SEO-eksperters jagt på nye kunder. Stadige forsøg på at sælge black-hat teknikker ind uden at fortælle om risikoen. Forsøg på at sælge konsulentydelser, uden at fortælle hele historien om HVAD man har tænkt sig at gøre på hjemmesiden.
Cloaking som holdes under radaren, er et velkendt fænomen indenfor søgemaskineoptimering. Men kunderne bliver altså stadig ikke informeret ordentligt om formål, midler og risiko. Hvis du ikke ved hvad Cloaking er, kan du føre mere information ved at læse DocTech’s e-bog: ”Søgemaskineoptimering af din egen hjemmeside”.
Det er da fint nok, at visse SEO-konsulenter giver garanti i form af oprettelse af en ny side, hvis den opdages og blacklistes af Google. Men kun hvis de er informeret ordentligt om hvad cloaking indebærer i forvejen.
Jeg har lagt øre til masser af historier om lemfældig omgang med kursisters hjemmesider og/eller Google Adwords kampagner, som enten ingen effekt har haft, har kostet rigtigt mange penge i forhold til udbytttet (= dårlig Return of Investment) eller i værste fald har skadet kundens placeringer på Google.
Jeg vil på det kraftigste opfordre branchen til at indføre etiske retningslinier for SEO. Jeg har omtalt det før i forskellige sammenhænge og idéen bliver kun bedre funderet jo flere SEOkurser, jeg afholder. Det kunne være en idé at tage op for FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel) eller en anden brancheorganisation.
De etiske retningslinier kunne i bedste fald omfatte et minimum af standardbetingelser, som aftaler mellem en SEO-konsulent / SEO-firma og kunden skulle indeholde.
Konsulentarbejde indenfor SEO / søgemaskineoptimering og SEM / Søgemaskine Markedsføring risikerer at blive en befolket jungle af useriøse guldgravere, som ødelægger branchens troværdighed.
I princippet mener jeg stadig at alle midler til markedsføring skal være tilladte, så længe de ikke overtræder danske eller andre landes love. Søgemaskinernes interne regler er ikke nødvendigvis love og overtrædelse er ikke nødvendigvis kriminelle. Så de etiske retningslinier behøver nødvendigvis ikke at tilsige noget om overholdelse af søgemaskinernes interne regler. De skal bare gøre det transparent for kunden, hvad det er der loves, ydes og leveres.
Det skal lige bemærkes, at DocTech IKKE tilbyder konsulentydelser IKKE tilbyder konsulentydelser der involverer blackhat-teknikker, men at jeg personligt heller ikke vil ”blackliste” eller nedvurderer konsulenter som gør det. Bare de informerer deres kunder om, hvad de gør.
Endnu engang tak til jer kursister, som har givet eksempler fra det virkelige liv og, som har inspireret mig til denne artikel.
Hvis du er blevet inspireret af denne artikel, og ønsker at deltage på et kursus i søgemaskineoptimering, er du hjertelig velkommen.
God vind med jeres søgemaskineoptimering.
24 september 2007
Commodore 64 og Anders Hejlsberg ønskes tillykke
Jeg sad lige og læste ComputerWorlds hyldest til Commodore 64 computeren i forbindelse med dens 25 års jubilæum.
En læsers kommentar, ”Jeg er stadig imponeret over, hvor meget man kunne få ud af de 40Kb ledig hukommelse”, fik tankerne til at flyve tilbage.
ComputerWorlds overskrift på artiklen: ”Den digitale olding lever i bedste velgående” tager jeg til mig som mit personlige slogan i fremtiden. Det passer vel meget godt med min profil, hvor jeg benævner mig selv som en dinosaur i IT-branchen.
Jeg var med til at starte et af Danmarks første computerfirmaer tilbage i 1978 sammen med 6 medstuderende på DTU (dengang DTH - Danmarks Tekniske Højskole). Vi forsøgte at få agenturet på Commodore 64’s forfader, Commodore PET, hvilket vi heldigvis ikke fik. Senere forhandlede vi dog 64’eren fra Danmarks første deciderede computerbutik, PolyData MicroCenter på Åboulevarden i København.
Jeg skriver ”heldigvis IKKE fik”, fordi vi i stedet fik agenturet på en ”rigtig” computer, faktisk den første som man kunne tillade sig at kalde en PC. Den hed PolyMorphic Systems og anvendte allerede i 1981 et operativsystem, som var mere avanceret end det DOS operativsystem, som Microsoft senere kom med. Allerede i 1983 kunne vi faktisk koble 3 computere sammen og dele data.
Men det var jo noget helt andet, som jeg havde på hjerte. Trigget af omtalen af de 40Kb hukommelse, fik mig til at tænke på de allerførste computere, som solgte i rimeligt antal. De havde altså typisk ikke mere end 16 Kb RAM og en ROM med programmeringssprog og operativsystem på 8 eller 16 Kb.
Den første som vi solgte fra PolyData MicroCenter til computernørder, kunne endda fås som byggesæt og hed NASCOM 1. Den var født med programmeringssproget BASIC i en ROM på 8 Kb. Den blev efterfulgt af NASCOM 2, som kunne udvides op til 32 Kb RAM og en ROM på 16 Kb.
Det var i en periode, hvor jeg forsøgte at få studiet til ingeniør på skinner igen og flyttede fra DTU til Ingeniørakademiet. Her mødte jeg imidlertid en supernørd ved navn Anders Hejlsberg. Ud over computere havde vi en fælles interesse for kortspil, hvilket var indledningen til et langt samarbejde.
Anders Hejlsberg kunne programmere og havde en idé om at han ville udvikle en moderne udgave af ALGOLW, som var sproget vi lærte på DTH dengang. Jeg fik ham imidlertid overtalt til at udvikle en Pascal compiler i stedet. Og på kort tid kunne han præsentere verdens første, som kunne klemmes ned i 16 Kb ROM og sættes i NASCOM 2 computeren i stedet for BASIC.
Det var verdens mindste og verdens hurtigste programmeringssprog og blev markedsført under navnet Blue Label Pascal. Navnet havde jeg faktisk glemt, men da jeg frekventerede Wikipedia, kunne jeg læse hele historien. Blue Label Pascal blev nemlig ad omveje (Compas Pascal og PolyPascal) til Turbo Pascal, som blev verdens mest udbredte programmeringssprog i midtfirserne. Jeg har stadig den japanske manual stående i reolen. Turbo Pascal blev distribueret af Borland International, som også blev startet af danskere.
Borland købte rettighederne til Turbo Pascal af det danske selskab i 1987 og Anders Hejlsberg fulgte med til Californien. Det blev senere til Borlands Delphi udviklingsmiljø under Anders’ ledelse.
Engang i 90’erne blev Anders headhuntet til Microsoft, hvor han i mange år har stået i spidsen for C# udviklingen. Og for nylig kunne man så læse at Bill Gates har planlagt sin tilbagetrækning. Han afløses af en gruppe på hele 20 IT-guruer, som skal videreføre selskabet. Blandt de 20 finder vi såmænd Anders Hejlsberg.
Tillykke Anders