Viser opslag med etiketten mobilt bredbånd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mobilt bredbånd. Vis alle opslag

14 november 2009

Mobilt bredbånd stormer frem

Flere og flere kan "nøjes" med mobilt bredbånd.

Ifølge de seneste opgørelser over udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark, så er antallet af abonnenter på mobilt bredbånd fordoblet fra 1. halvår 2008 til samme periode i 2009. Hele 419.000 er nu på mobiltbredbånd, altså en stigning på næsten 20.000 pr. måned. Væksten i den mobile datatrafik er endnu større - hele 160% er trafikken steget med.
Hos Elpefa finder du oversigt over de fleste leverandører af mobilt bredbånd, og kan sammenlige priser.

Antallet af brugere på ADSL bredbånd er stort set uændret, mens der har været en lille stigning på fiberbaseret bredbånd på 24.000 - eller 2.000 nye pr. måned. Det må betegnes som en fiasko for EL-selskaberne, som bliver ved med at rulle fibernet ud, som ingen benytter. Men de kan jo sende regningen videre til el-kunderne. Nu da de er blevet selvstændige, er der jo ingen politisk indflydelse på, hvad de bruger deres penge - eller rettere el-forbrugernes penge på.

23 juni 2009

Mobilt bredbånd fra 3 og andre

Hvis man bare har den mindste smule behov for at komme online en gang om dagen. F.eks. hvis man som jeg, ræser landet tyndt og holder møder, så kan man lige så godt glemme alt om de tidligere så smarte Hot-Spots. For det første er de temmeligt dyre, og for det næste virker de ikke altid.

Jeg har f.eks. siddet på et cafeteria i Vejle med TDC Hot-Spot og betalte for at komme på. Det virkede ikke og TDC henviser til online support, som jo desværre ikke virker, hvis man ikke kan komme på Internettet. Deres telefonsupport lukker kl. 16, så glem alt om hot-spots efter det tidspunkt. Pengene er spildte.

Næh, så hellere et 3 modem til kun 299 kroner om måneden med fri trafik og total dækning i alle de afkroge af Danmark, som jeg personligt har bevæget mig i. F.eks. fuld dækning i toget hele vejen fra København til Århus i toget (på nær storebæltstunnelen, selvfølgelig).

3's mobile bredbånd er faktisk betalt for en måned, hvis man som alternativ skulle anvende togets hot-spot. Det er rasende dyrt og der er ingen garanti for hastigheden, da man skal dele med alle andre der er på toget. Så hastigheden er altså afhængig af, hvor mange andre der IKKE har investeret i 3 mobilt bredbånd.

Da jeg rejser meget i Sverige er jeg jo taknemmelig for, at 3's EazyInternet abonnement giver gratis download her også. I andre lande er prisen styret af EU og vist nok max. 20 kr. pr. Mbit i øjeblikket. Det er OK, hvis man bare skal læse e-mails.

Iøvrigt har 3 et søster-varemærke, Oister, hvor de markedsfører et produkt, som er fuldstændig det samme som EazyInternet, blot med en max. hastighed på 2Mbit. Jeg har dog læst i en test, at det ofte kører hurtigere. Det er stadig mere end de fleste andre overhovedet kan levere. Oister koster kun 169 pr. måned, og er et godt alternativ, hvis man primært skal læse mails, men det er faktisk nok til almindelig surfing.