05 juli 2009

TDC Bredbånd

TDC er stadig den største leverandør af bredbåndsforbindelser i Danmark, når vi tæller antal abonnenter.

Selv om EL-selskaberne har brugt milliarder på at grave hurtige fibernet kabler ned, så klarer de fleste af os jo med TDC's kobberkabler. Det kan være frivilligt eller ej. Det er jo ikke alle husstande, som har mulighed for at koble sig på fiberkablerne (heller ikke jeg).

Alle udbydere af ADSL Internetforbindelser / bredbåndsforbindelser leverer deres ydelser via TDC's kobberkabler, som de ved lov skal tilbyde andre at benytte. Derved opretholdes et vist konkurrenceniveau i Danmark på området.

Det samme gør sig i og for sig gældende på mobilt bredbånd. Der er kun 3, TDC og Telia, Telenor, som har licens til 3G. Alle andre der tilbyder 3G mobilt bredbånd, leverer ydelserne via disse netværk.

Bredbåndsportalen er en ny portal, som giver dig alle oplysningerne om TDC bredbånd, men også alle de andres tilbud, både på ADSL og mobilt bredbånd.

01 juli 2009

Open Source CMS

Jeg har altid været stor fan af Open Source software og alt andet der er gratis her i verden ;-)

Hvis vi specifikt kigger på Web Content Management Systemer (CMS), så har jeg fundet ud af, at Danmark er oversvømmet med hundredevis (måske de 1000 som jeg plejer at sige) af små Webbureauer med hver deres proprietære CMS, som de hver har 7 kunder på. De 7 kunder skal altså betale for udviklingen af en platform, som i princippet skal kunne det samme som f.eks. osCommerce CMS'et, som er Open Source, og hvor der i dag er over 14.000 Webshops og e-handelsløsninger på. OG hvor der findes over 5.500 moduler og add-ons, som også er gratis.

Jeg undrer mig over, hvorfor de 1000 små webbureauer ikke tilbyder deres kunder en gratis platform, og i stedet lever af at sætte gode løsninger sammen til kunderne. Og ikke misbruger deres tid på at opfinde den dybe tallerken igen. Hvis det er fordi de mener at Open Source systemerne mangler noget, kan de jo bare udvikle et nyt modul, i stedet for at starte med at udvikle en ny kerne.

Hvis nu det lille webbureau går konkurs, har kunden ingen jordisk chance for at få løsningen vedligeholdt længere. Hvis kunden skulle blive utilfreds med webbureauet, kan han ikke gå et andet sted hen og få hjælp.

Hvis kunden i stedet vælger et Open Source CMS, findes der 100vis og ofte endog 1000vis af konsulenter og webbureauer at flytte til, hvis han er utilfreds eller hvis leverandøren går konkurs.

Af de mest kendte Open Source CMS'er kan jeg nævne: osCommerce, Joomla, TYPO3, Drupal, Zen-Cart og Open Cart.

26 juni 2009

SaaS stormer frem

Jeg har tidligere i min karriere arbejdet med SaaS = "Software as a Service" konceptet. Dengang kaldte vi det bare ASP-tjenester eller Application Service Provision.

Konceptet var meget nyt dengang i 90'erne. Det norske firma jeg arbejdede for, var first mover på området i Danmark og det var dyrt. De overlevede jo så heller ikke.

En af mine kasketter var Contract Manager, og en sådan var der hårdt brug for. Der blev indgået aftaler med Microsoft, Damgaard Data, og masser af andre, da filosofien var, at firmaet skulle være full service provider. Ideen var at levere alle kundernes applicationer via ét driftscenter. Men konceptet var så nyt, selv i USA, så aftalen med Microsoft var udformet, så de kunne tilføje eller fjerne produkter fra listen over ASP-applikationer med 3 måneders varsel. Det gjorde det jo ikke nemt at udforme en aftale mod slutkunden, som skulle holde i 3 år.

En af de nyeste applikationer på det danske marked indenfor SaaS er Quinyx FlexForce. Deres appliktion til ressourceplanlægning, tidsplanlægning og medarbejderkommunikation er virkelig imponerende. FlexForce er skrevet i Flash og rasende hurtigt.
FlexForce er baseret på et program, som en ung svensker, Erik Fjellborg, udarbejdede til den McDonalds, han arbejde i fordi ressourceplanlægning og vagtplaner var besværligt. Programmet blev til McTime og anvendes nu i mange McDonaldser over hele verden.

Fjellborg kvittede jobbet, blev fulltime udvikler og videreudviklede systemet til et generelt webbaseret system. Han var også smart nok til at indse, at det blev for stort til at han kunne klare udvikling og markedsføring alene. Så han solgte sig selv og rettighederne til UCMS Group, som nu står for den videre udrulning af FlexForce i hele verden på alverdens sprog. Endnu en af disse fra garage-til-verdensherredømme succeshistorier fra IT-verdenen.

P.S. starter iøvrigt snart en ny portal med information om bredbånd. Et bedre design er på vej.

23 juni 2009

Mobilt bredbånd fra 3 og andre

Hvis man bare har den mindste smule behov for at komme online en gang om dagen. F.eks. hvis man som jeg, ræser landet tyndt og holder møder, så kan man lige så godt glemme alt om de tidligere så smarte Hot-Spots. For det første er de temmeligt dyre, og for det næste virker de ikke altid.

Jeg har f.eks. siddet på et cafeteria i Vejle med TDC Hot-Spot og betalte for at komme på. Det virkede ikke og TDC henviser til online support, som jo desværre ikke virker, hvis man ikke kan komme på Internettet. Deres telefonsupport lukker kl. 16, så glem alt om hot-spots efter det tidspunkt. Pengene er spildte.

Næh, så hellere et 3 modem til kun 299 kroner om måneden med fri trafik og total dækning i alle de afkroge af Danmark, som jeg personligt har bevæget mig i. F.eks. fuld dækning i toget hele vejen fra København til Århus i toget (på nær storebæltstunnelen, selvfølgelig).

3's mobile bredbånd er faktisk betalt for en måned, hvis man som alternativ skulle anvende togets hot-spot. Det er rasende dyrt og der er ingen garanti for hastigheden, da man skal dele med alle andre der er på toget. Så hastigheden er altså afhængig af, hvor mange andre der IKKE har investeret i 3 mobilt bredbånd.

Da jeg rejser meget i Sverige er jeg jo taknemmelig for, at 3's EazyInternet abonnement giver gratis download her også. I andre lande er prisen styret af EU og vist nok max. 20 kr. pr. Mbit i øjeblikket. Det er OK, hvis man bare skal læse e-mails.

Iøvrigt har 3 et søster-varemærke, Oister, hvor de markedsfører et produkt, som er fuldstændig det samme som EazyInternet, blot med en max. hastighed på 2Mbit. Jeg har dog læst i en test, at det ofte kører hurtigere. Det er stadig mere end de fleste andre overhovedet kan levere. Oister koster kun 169 pr. måned, og er et godt alternativ, hvis man primært skal læse mails, men det er faktisk nok til almindelig surfing.

13 marts 2009

Gode priser - Fujitsu scannere i marts


Fujitsu har lanceret nogle ekstra gode priser på udvalgte modeller af dokumentscannere i resten af marts.


Det drejer sig om modellerne Fujitsu fi-6670, fi-6670A, Fujitsu fi-6770 og fi-6770A, som alle er nedsat mellem 10.000 og 16.000 kroner. Men kun til og med d. 31. marts 2009!


Fujitsu fi-6670 er den nye hurtige dokumentscanner med arkføder. Den er beregnet til det mellemstore scanningsbehov og klarer op til 70 sider pr. min. (140 scanninger pr. min. ved duplex).

Fujitsu fi-6770 er teknisk set den samme scanner, men udvidet med flatbed scanner.
A-modellerne er udvidet med VRS på et hardwarekort.

Kontakt DocTech på tlf. 7022 0172 og spar mindst 10.000 kroner her i marts.

10 marts 2009

CEBIT viste nye bogscannere


Som altid var der hektisk på CEBIT i Hannover. Jeg fandt dog ud af at parkere tæt ved indgangen i den ende, hvor jeg havde min største interesse, så jeg undgik at skulle igennem hele udstillingsområdet (som sidste år).

DocTech's leverandør af manuelle bogscannere, SMA, havde valgt at introducere hele 4 nye modeller på CEBIT, så det var lidt overvældende og meget interessant. Jeg har desværre kun tid til at omtale den ene nu, men præsentation af de andre følger efterhånden som jeg får mere teknisk information fra SMA.

SMA 39 bogscanneren er meget interessant, da den rammer et marked, som ikke har behov for den allerhøjeste opløsning og hastighed. Der er tale om en meget kompakt A3 bogscanner, som med en speciel bogvugge (book cradle) er i stand til at digitalisere skrøbelige bøger, som ikke kan åbnes mere end 100 grader. Samtidig er den meget nemt at omstille, da den kan leveres med 2 forskellige bogvugger, den omtalte til skrøbelige bøger, samt en "normal" hvor bogen ligger fladt. Herudover kan man selvfølgelig anvende den til digitalisering af kunsttryk og andet som ligger helt fladt.
Da den samtidig er udstyret med helt standard interface (USB) og TWAIN driver, vil den nemt kunne benyttes til både professionelle og semiprofessionelle opgaver. OG ikke mindst kun koster ca. det halve af SMA 32'eren. Priser oplyses desværre ikke af hensyn til konkurrencen på markedet. Men ring 7022 0172 og spørg efter Preben Madsen, så skal du få prisen.


Den automatiske bogscanner fra SCANROBOT fra det østrigske firma Treventus er blevet opgraderet og hedder nu SR301. Den har fået en bedre bogvugge, som er nemmere at indstille, den er blevet hurtigere og softwaren er blevet endnu bedre.
Siden sidste år har de installeret en hel del scannere og referencekunderne omfatter nu bl.a. Universitetsbibliotekerne i Innsbruck, Graz, Basel, Jena, München og Regensburg; Det Bayeriske Statsbibliotek (3 stk), Berlins Statsbibliotek (2 stk), Den rumænske regering og ELAR Corp. i Moskva.

Der findes pudsigt nok en anden automatisk bogscanner udviklet i Østrig. Jeg skal lade være med at nævne deres navn, men selv om den er blevet mere produktionsmoden, så ligner den stadig noget, som Storm P. kunne have fundet på. Sidste år rev den en bog istykker under en demonstration, og den ligner stadig én som kan finde på det.

Jeg vender frygtelig tilbage med mere information, så snart jeg får tygget mig igennem materialet.

28 januar 2009

Demonstration af Scannere på CEBIT 2009

Nu nærmer vi os CEBIT udstillingen i Hannover i dagene 3. til 8. marts 2009. DocTech befinder sig på udstillingen nogle af dagene, specielt af hensyn til nuværende og (måske) fremtidige kunder til vore scanner produkter fra SMA, Fujitsu, Canon m.v.

Vi vil forsøge at indpasse rundvisninger og demonstrationer af nye og eksisterende modeller af bogscannere, dokumentscannere og flatbed scannere i vort eksisterende program. Så hvis du alligevel er i Hannover, så tag kontakt med os og bliv introduceret til den nyeste teknologi indenfor digitalisering af bøger og dokumenter.

Du kan kontakte undertegnede Preben Madsen på mobil 5172 0152 før, under og efter CEBIT, hvis du er interesseret i digitalisering.