14 marts 2010

Til kamp mod iPhone

Apple's konkurrenter arbejder på højtryk for at finde formlen, der kan udkonkurrere iPhone 3GS.

Det er ikke verdens nemmeste opgave, fordi det ikke kun er selve mobilen, der skal overgås rent teknisk. Apple har har taget konkurrenterne med bukserne nede, mens de sov i timen.

Deres satsning på applikationer har båret frugt. 1000vis af programmører, professionelle såvel som amatører, har udviklet 1000vis af applikationer - apps til iPhone. Mange er gratis, mange er billige og nogle få koster så meget, at man lige skal tænke over, om man har brug for applikationen.

HTC, Nokia, Sony Ericsson og nu også Google arbejder på højttryk for at få opbygget et marked eller en shop med så mange applikationer, at de kan markedsføres som seriøse bud på alternativer til Apple.

04 marts 2010

HTC Legend

Så er HTC klar med afløseren for Hero modellen, nemlig HTC Legend som spås en endnu større succes. HTC Hero er den mobil der virkelig har fået udbredt kendskabet til Google Android.

HTC Legend er udført i helstøbt aluminium, som skulle være meget stødsikker. På mobilmessen i Barcelona for nyligt demonstrerede HTC dens holdbarhed, ved at kaste mobilen ind i væggen.

HTC Legend leveres med Android styresystemet med en overbygning fra HTC selv, som de kalder for HTC Sense. Fronten er kun udstyret med den nye 3,2" store AMOLED berøringsfølsomme skærm af den kapacitative type, hvor kun en let berøring med fingeren er nok til at få den til at reagere. Under skærmen finder du en optisk trackball til navigering. Det er næsten skandinavisk simpelt design.

Hos Call Me kan du forudbestille HTC Legend, som forventes på lager fra 24. marts.

15 februar 2010

HTC tester igen ny platform

HTC producerer mange populære mobiltelefoner og SmartPhones, men de har åbenbart lidt svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på, hvad angår styresystem og brugerinterface.

HTC har netop lanceret HTC Smart, som bliver leveret med et nyt brugerinterface, som HTC selv har udviklet og som de kalder HTC Sense. HTC skriver selv, at det skulle give brugeren ny funktionalitet og oplevelse ved brug af en Touch mobil.

HTC mobiltelefoner har tidligere været leveret med bl.a. Google Android og Windows Mobile styresystemerne, men til HTC Smart har de valgt at bruge Qualcomm's Brew Mobile Platform. HTC har selv modificeret denne Open Source platform, så det integrerer med HTC Sense.

Da HTC Smart først kommer til Europa til foråret, har jeg endnu ikke haft mulighed for at teste mobilen, men den bliver nok et spændende bekendtskab som sædvanligt.

05 februar 2010

Mini PC eller Netbook

Skal man nu kalde en lille laptop for en mini PC eller en Netbook. Der er lige så meget konfusion om benævnelsen, som når man snakker laptop kontra notebook kontra bærbar PC. Så for at få terminologien på plads herfra, så er en mini PC og en Netbook det samme.

En mini PC er nok til det meste når man er på farten og faktisk meget mere anvendelig end en stor og klodset laptop på 16-17 tommer.

Min store bærbare PC er efterhånden blevet til min stationære PC og min lille Dell Inspiron Mini 10 er den jeg tager med mig overalt. Den vejer ikke meget, så jeg har faktisk det problem, at jeg kan risikere at glemme den, da jeg ikke altid lægger mærke til om tasken er blevet tungere. Når jeg slæbte den store med, var jeg altid sikker på, om den var i tasken eller ej. Hvis den var for let, var det fordi jeg ikke havde puttet laptoppen i endnu.

Og så er mine medpassagerer på toget blevet meget nemmere at have med at gøre. Nu optager jeg ikke mere end halvdelen af bordet, når man sidder overfor hinanden på vej til Århus. Og takket være 3 så er man på internettet hele vejen, så nær som under Storebælt.

08 januar 2010

Oister sænker prisen på mobilt bredbånd

Priskrigen på mobilt bredbånd fortsætter.

Denne gang er det Oister der går forrest og sænker prisen på deres 2 Mbit forbindelse til kr. 159 pr. måned. Oister mobilt bredbånd kan fås med og uden 6 måneders binding. Den eneste forskel er, at du får et USB Modem til 1 krone ved binding, men skal betale 399 kroner uden binding.

De fleste kan vel leve med den samme leverandør i 6 måneder, når de nu alligevel er billigst og ser ud til at gå forrest med prissænkninger.

18 december 2009

Priskrig på mobilt bredbånd

Ifølge diverse statistikker skulle der være blevet solgt ca. 20.000 abonnementer på mobilt bredbånd i 2009. Analytikere kan endvidere spå, at 2010 bliver det endelige gennembrud for mobilt bredbånd, og der vil blive købt endnu flere abonnementer i 2010.

De fleste er nok gået til 3 mobil, men konkurrenterne er langt om længe ved at vågne op. 3 Mobil har dog stadig det hurtigste net og det bedst dækkende net i Danmark. De kan f.eks. levere op til 16 Mbit i København og Århus, samt 10 Mbit i resten af landet.

Men hvis du kun har brug for at læse dine mails og læse almindelig tekst på hjemmesider, kan du faktisk nøjes med ca. 1 Mbit. Og den hastighed kan du få helt ned til 49 kroner pr. måned lige nu.

Fullrate tilbyder en 1 Mbit forbindelse til kun kr. 49, hvilket er ny laveste pris, som er set på markedet. Fullrate er ejet af TDC, hvilket viser at TDC vil være førende på lavpris mobilt bredbånd. Læs mere om Fullrate Mobilt Bredbånd

14 november 2009

Mobilt bredbånd stormer frem

Flere og flere kan "nøjes" med mobilt bredbånd.

Ifølge de seneste opgørelser over udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark, så er antallet af abonnenter på mobilt bredbånd fordoblet fra 1. halvår 2008 til samme periode i 2009. Hele 419.000 er nu på mobiltbredbånd, altså en stigning på næsten 20.000 pr. måned. Væksten i den mobile datatrafik er endnu større - hele 160% er trafikken steget med.
Hos Elpefa finder du oversigt over de fleste leverandører af mobilt bredbånd, og kan sammenlige priser.

Antallet af brugere på ADSL bredbånd er stort set uændret, mens der har været en lille stigning på fiberbaseret bredbånd på 24.000 - eller 2.000 nye pr. måned. Det må betegnes som en fiasko for EL-selskaberne, som bliver ved med at rulle fibernet ud, som ingen benytter. Men de kan jo sende regningen videre til el-kunderne. Nu da de er blevet selvstændige, er der jo ingen politisk indflydelse på, hvad de bruger deres penge - eller rettere el-forbrugernes penge på.