11 december 2013
Wellness til dig
Wellness til dig er mit nye gavekort koncept, hvor du kan give et gavekort til en wellness-behandling eller et wellness-ophold til én du holder af.
Du kan købe et gavekort på et beløb eller til en specifik behandling i en specifik klinik - eller et specifikt ophold på et specifikt hotel eller feriecenter.
Der er frit valg på alle hylder.
Jeg forventer at det bliver noget nær årets julegave 2013. For hvem vil ikke gerne glæde sin partner, eller den nærmeste familie med en omgang forkælelse?
Du kan købe det som e-gavekort og dermed sende det direkte til gavemodtageren via mail, eller downloade det til dig selv, så du kan overrække det.
Du kan også købe gavekortet i en flot gaveæske, hvor selve gavekortet er udformet som et kreditkort, hvor information om gaven er trykt på.
Og gaveæsken kan du få sendt til dig selv - eller til gavemodtageren. Og du bestemmer selv, hvilken dag gaveæsken skal afsendes og hvilken dag gavekortet skal være gyldigt fra.
07 februar 2013
Skandiaweb SEO
Via et af mine projekter, er jeg kommet i kontakt med Skandiaweb og har analyseret deres metoder til at sælge hjemmesider og søgemaskineoptimering til disse. Deres såkaldte Skandiaweb SEO pakker.
Skandiaweb's sælgere bortgiver en gratis hjemmeside, glemmer at fortælle at hostingen så koster en bondegård i stedet, og sælger en pakkeløsning med SEO oveni. Og så er man jo glad, hvis man får fat i en kunde, som ikke aner hvad SEO eller søgemaskineoptimering er. Men det er jo forståeligt at den nye "gratis" hjemmeside også skal være synlig i søgemaskinerne.
Og kunden hopper i med begge ben. En SEO pakke med optimering af 6 søgeord. SEKS ! koster kr. 599 pr. måned.
Min klient er blevet rådet til følgende søgeord (hun ejer en hudplejeklinik i Roskilde):
Exuviance
Hudpleje
Ansigtsbehandlinger
Vippe
Extensions
Roskilde
Øh hvad?
7000 kroner om året?
Hun tilbyder "vippe extensions" - men det tæller for 2 ord. Og SEO-eksperten fortæller ikke - eller VED ikke hvordan man undersøger det - at der stort set kun er søgninger på varianten "Eyelash extensions", som det hedder i fagsproget.
Hun har har en enmands-klinik i Roskilde. Alligevel tæller det altså som et ekstra ord, at blive optimeret til de nævnte behandlinger i Roskilde. Og hvis det var glemt, ville man så have optimeret uden lokationsangivelse, så man havde optimeret til en landsdækkende kæde af klinikker?
Den kloge SEO-ekspert havde ikke engang undersøgt og der er flest søgninger på "ansigtsbehandling" - altså i ental eller flertalsformen. Man vælger flertalsformen, som der er færrest søgninger på. Der er mere end 10 gange så mange søgninger på kombinationen "ansigtsbehandling roskilde" end på flertals formen. Men sådan information eller rådgivning er IKKE inkluderet i SEO-pakken fra Scandiaweb.
Der er endda tale om en skrabet version af de mange muligheder for SEO. F.eks. inkluderer den valgte pakke til 599 kroner IKKE at optimere hjemmesiden forside. Eller måske er den netop optimeret.
Title tag'et er udfyldt med "Velkommen til vores forside". Logik for burhøns. Men hvor er søgeordene?
Hvis Skandiaweb's geniale SEO-ekspert i det mindste havde tilføjet "roskilde", ville siden måske kunne ranke i Google overfor turister, som søgte på steder i Roskilde, hvor man kunne forventes at være velkommen.
Nu har Skandiaweb heldigvis en garantiordning, som gør at dem der er utilfredse med den udførte SEO kan få pengene tilbage. Min klient i Roskilde har nu bedt om dette. Men det er de jo ikke glade for at udbetale.
Begrundelsen er at hun jo bare kunne have valgt nogle andre søgeord. Eller bedt om optimering til noget andet.
Problemet er bare at Jenny aldrig har fattet hvad SEO er, så det er lidt svært at bede om. Og Skandiaweb's SEO-ekspert ved jo nok bedst, hvordan man gør. Hun var flink i telefonen.
Be aware out there.
25 december 2012
Wellness deals
Det er blevet det helt store hit at markedsføre sine tilbud via Deals sites - hjemmesider som kun viser tilbud med mindst 50% rabat.
I Danmark er der mindst 50 deals sites, hvoraf de største er det børsnoterede amerikanske site, Groupon. På de næste pladser finder mand Sweetdeal, som er ejet og drevet af Berlingske-koncernen, og Downtown som ser ud til at være uafhængig af store koncerner.
Til sammen har disse hjemmesider en milliard-omsætning alene i Danmark og det ser ud til stadig at være vækst i at tilbyde produkter og services til halv pris eller mindre.
Nu starter Debello Media en tilsvarende service på på domænet www.wellness-tilbud.dk, hvor skønhedsklinikker, spa-steder, spahoteller og feriecentre med spa- og wellness-faciliteter kan eksponere deres tilbud til lav pris.
Wellness-tilbud kommer til at udnytte en synergieffekt fra den populære portal, som allerede viser wellnesstilbud, Wellnessportalen. Hermed kan klinikkerne få det bedste af to verdener - bred eksponering af deres klinikker og behandlinger, samt hurtig markedsføring af deres tilbud - deres Wellness Deals.
22 april 2012
Blog om Grækenland
Har du set min nye blog om, hvad der sker i Grækenland og på de græske øer?
Den er oprettet for at supportere min rejseportal om Grækenland med aktuelle nyheder og mere aktuelt stof, end man (jeg) kan tilbyde på selve portalen. En portal skal jo gerne være med information, som holder længe og som er mere universel turistinformation. Man får jo stress, hvis man skal gå rundt og huske, at information bliver forældet og skal opdateres hele tiden.
Derfor er en blog som Hvad sker der i Grækenland, helt perfekt til mere frit at kunne oplyse om, hvad jeg selv oplever på mine rejser til de græske øer, samt hvad jeg læser mig til, kan opleves lige nu. F.eks. faldt jeg lige over en mulighed for at tage til Leros og lære om græsk madlavning på en hyggelig familiedrevet taverna. Det er da lidt usædvanligt og interessant. Så hvis man overvejer en rejse til Leros, så tag også lige i betragtning, at du kan lære at lave ægte græsk mad, når du nu er der alligevel.
19 marts 2012
Rejseportal om Spanien
Så er vi i luften med en rejseportal igen igen. Nu skal markedet for rejser til Spanien erobres. Hvis vi da når at få den indekseret i Google inden ferien er forbi.
Det tager længere og længere tid at få nye sites indekseret - senest næsten 4 uger, før der kom en reaktion. Så hvis vi skal nå at dække feriemarkedet i Spanien og andre steder i Europa, før højsæsonen er forbi, skal de lanceres i god tid.
Men Spanien er selvfølgelig interessant, da det er danskernes foretrukne rejsemål nr. 1. En stor del tager på storbyferie i Barcelona, men de fleste tager på sol- og strandferie til den spanske sydkyst omkring Costa del Sol.
03 marts 2012
Nokia har stadig problemer
Som jeg tidligere har forudspået, lider Nokia stadig kraftigt under manglen på konkurrencedygtige smartphones.
Godt nok har Lumia 800 fået rimeligt fine anmeldelser, men det er ikke bare sådan lige at få omvendt de to mainstream styresystemer fra hhv. Apple og Google (Android). I PC verdenen hersker der også kun 2 systemer i mainstream - Apple og Microsoft. Linux er derude et sted, men bliver aldrig mainstream.
Det må ikke være sjovt for en verdenshersker indenfor mobilverdenen, at stå på en af de største elektronikmesser i Barcelona, og må nøjes med endnu engang at vise Lumia frem.
Godt nok er Lumia 710 klar til salg i Danmark nu. Men den er blot en såkaldt entry level model af 800. Mindre kameraopløsning og mindre hukommelse til hr. og fru Jensen.
19 februar 2012
Rejseportal om Grækenland
Så er mit firma, Debello Media, klar med endnu en rejseportal. Denne gang om Grækenland.
Vi er i gang med en hel ny serie af rejseportaler og foreløbigt har vi publiseret Londonflyhotel.dk, Dubaiinfo.dk og nu Rejsertilgraekenland.dk.
Vi har jo også en del portaler med elektronik, computere, mobiltelefoner etc., men de er meget mere ressourcekrævende at vedligeholde end rejseportaler.
Teleselskaberne ændrer priser og prisstruktur konstant, så det må være nærmest umuligt at købe en mobiltelefon med abonnement til den mest optimale pris i forhold til sit forbrugsmønster. Prissammenligning på tværs af teleselskaber er efterhånden gjort umulig. De nye afbetalingsordninger med løbetid på op til 24 måneder gør jo, at man jo bliver bundet til samme selskab ud over de lovmæssige 6 måneders binding.