27 august 2011

Nokia nu med MeeGo

Som om Nokia ikke i forvejen buldrede rundt i en glasbutik, som en elefant på lerfødder, så fortsætter de derudad med at gøre deres kunder forvirrede.

Jeg har smædet nok om Symbian, og anbefalet at vente med at købe en Nokia smartphone, indtil de er faldet til ro med deres nye Microsoft Phone 7 baserede mobiler.

Nu er de på vej med en serie MeeGo baserede smartphones, bl.a. Nokia N9, som vel ligger nærmest for at blive lanceret. Styresystemet MeeGo er sikkert udemærket, men hvordan forklarer man lige sine brugere, kunder og fremtidige kundeemner, at de skal vælge en Nokia med Symbian ELLER MeeGo ELLER måske lige vente på Phone 7. Sidstnævnte har de jo selv postuleret er deres fremtidige platform.

Som jeg har skrevet på en anden blogpost et eller andet sted, så nærmer det sig vel at prøve at snyde kunderne til at købe noget, som er forældet allerede om ½ år.

Eller forventer Nokia virkelig at kunne holde liv i mindst 3 forskellige styresystemer, opdatere dem, udvikle Apps til dem (eller får andre til det) forever?

Forvirrende signaler fra fordums største og bedste mobilproducent. Synd at det skal ende i dette roderi.

09 august 2011

3D på din smartphone

Det kan være svært at følge med, hvis man vil eje det nyeste af det nyeste indenfor mobiltelefoner eller smartphones. Personligt forsøger jeg at skifte min ud hver 6. måned, når bindingsperioden udløber. Men selv det er ikke nok til at være forrest hele tiden. Specielt får man næsten åndenød af at følge med i lanceringerne fra HTC. Det er næsten for meget, og så stor forskel er der altså heller ikke på de mange modeller.

Men nu er næste skridt taget. HTC EVO 3D er udstyret med 3D Touch display - vel at mærke uden at skulle bruge briller. Den er endvidere udstyret med 3D kamera og videokamera i HD opløsning. Du kan streame dine billeder og videoer til dit TV - og så kan du selvfølgelig alt det andet, som man forventer af en topmodel fra en af de mest innovative producenter af smartphones.

HTC gør en god indsats for at holde Android oppe i vinden mod Apple og iPhone. Det er da godt at nogen giver Apple konkurrence og kamp til stregen, når nu Nokia har givet op.