28 januar 2008

DocTech's e-bog: Søgemaskineoptimering 2008 er klar

Nu er 3. udgave af den e-bog, som i 2007 blev markedsført under titlen ”Søgemaskineoptimering af din egen hjemmeside”, klar til udgivelse. Den nye titel er blevet søgeordsoptimeret til Søgemaskineoptimering 2008.

E-bogen er vokset 20 sider og indeholder nu 97 siders råd, tips og vejledning i søgemaskineoptimering (SEO) med fokus på optimering til Google. Bogen afspejler at DocTech har fået endnu mere erfaring med optimering af kunders hjemmesider, samt deltaget på seminarer og konferencer i udlandet.

De fleste af bogens kapitler er blevet udvidet med mere information og ændringer i best practice indenfor SEO. Ud over at forklare hvorfor og hvordan man gennemfører SEO på sin egen hjemmeside, vises eksempler på html-kode, meta tags samt hvordan man udfører en nøgleordsanalyse i praksis.

Bogen er også blevet udvidet med et kapitel om Online Markedsføring, som jo ud over optimering af hjemmesiden, omfatter bl.a. PPC kampagner – specielt Google Adwords, Blogging og udsendelse af Online pressemeddelelser.

Søgemaskineoptimering 2008 koster kr. 792 + moms (kr. 990 inkl. moms). DocTech tilbyder stadig 14 dages fuld fortrydelsesret mod afgivelse af tro og love erklæring om, at bogen er slettet fra alle medier. Det er vist stadig en unik garanti ved køb af e-bøger.

Herudover omfatter investeringen gratis opdateringer i 12 måneder fra købsdatoen. Alle der har købt en af de tidligere udgaver eller som har fået den gratis ved deltagelse på et af DocTech’s kurser i Søgemaskineoptimering eller Søgemaskine Markedsføring, vil modtage e-bogen automatisk i løbet af få dage.

27 januar 2008

Google Health - en ny Google tjeneste på vej

Google bliver ved med at finde på nye tjenester. Denne gang er det vores sundhed og bekæmpelse af vore sygdomme, som de tilbyder hjælp til.
Med Google Health vil du kunne indlægge din sundheds/sygdomsprofil, finde læger, holde styr på medicin og dele information med familie og andre.
Følg med på DocTech's hjemmeside om Google nyheder.

10 januar 2008

Søgemaskine Markedsføring kursus - nye kursus datoer

Lige et rent reklameindslag (et såkaldt Search Engine Marketing spot), da vi nu har lukket for tilmelding til vort første kursus i Søgemaskine Markedsføring med fokus på Online Medier. Men vi har netop åbnet nye datoer i marts, så du kan nå at finde hul i kalenderen endnu.

Til forskel fra vores kursus i Søgemaskineoptimering, handler kurset i Søgemaskine Markedsføring om alle de andre metoder der findes til at få større synlighed på Google. Og i princippet også på MSN, Live Search (eller hedder det Search Live?), Yahoo m.v.

Som jeg har beskrevet fornyligt, har du sandsynligvis kun mulighed for at få 2 hits indenfor de første 10 resultatsider på Google på samme domæne - de første 100 resultater. Men der findes heldigvis andre metoder til at få flere hits i TOP 10 på Google. Og det er dem, som vi underviser i på kurset i Søgemaskine Markedsføring.

I bund og grund handler det om at udnytte alle muligheder for branding af virksomheden og produkterne. Og der findes en bred vifte at online medier at gøre det med: Online PR, Online Presse, Online blogging på egne blogs, sociale medier, sociale netværk, PPC kampagner hvor Google Adwords selvfølgelig er den største. Men også simpel Linkbuilding bliver berørt.

Hovedemnet er dog Branding via Online PR og Presse, da der er så mange muligheder, som du kan udnytte gratis eller i hvertfald meget billigt i forhold til fysisk markedsføring. Det er her PressWire, som vi har et godt samarbejde med, har deres stærke sider. De ved hvordan en PR kampagne og en pressemeddelelse skal skæres for at virke - og hvordan du kommer i kontakt med de rigtige journalister - både i den fysiske og i cyberspace.

Nå, det var bare lige hvad der var at sige om at der nu er åbnet for tilmelding til vort kursus i Søgemaskine Markedsføring i marts - før den tidlige påske. Så er du klar til at angribe markedet efter påske.

P.S. Du kan også læse om søgemaskinemarkedsføring hos SEOTech

08 januar 2008

Google viser kun 2 hits fra samme domain

Jeg har længe haft den overbevisning, og også undervist i dette, at Google kun vil vise 2 hits efter hinanden i et søgeresultat - en SERP (Search Engine Result Page).

En nærmere research har nu vist, at Google kun viser 2 resultater fra samme domæne indenfor de først rigtig mange SERP's - så mange som jeg i hvertfald kan analysere med mine værktøjer. Og dermed indenfor dem som overhovedet har nogen betydning.

Jeg har ikke fået det verificeret nogen steder endnu. Men efter en nærmere granskning af DocTech's søgeresultater 1 år tilbage, viser det sig, at der ALDRIG optræder mere end 2 hits fra samme domæne indenfor de første 3 SERP's - altså de første 30 hits.

Dette betyder at det ikke kan betale sig at optimere mere end 2 sider til samme søgeord / søgefraser. Hvis du forsøger med flere, vil de bare forsvinde ud i horisonten. Og hvis du har flere der er nogenlunde lige veloptimerede, vil de gennemføre end Google Dance, hvor én side dukker op i søgeresultaterne den ene dag og en anden side den næste dag. Tro mig, jeg har selv set det med mine egne øjne - og statistik.

Dette betyder så igen, at du skal koncentrere dig om, at optimere 2 sider på samme søgeord, for at få det såkaldte dobbelt-hit og helst på side 1 selvfølgelige. Det findes der gode teknikker til. De to sider må ikke være så ens, at de bliver anset for at være duplikerede sider (duplikeret content). Og alligevel skal de være optimerede til de samme søgeord. Det kræver at man holder tungen lige i munden. DocTech tilbyder gerne assistance - og det kan sagtens være pengene værd. Tænk på at får 2 hits som nr. 1 og 2 på side 1 på et af firmaet kerneprodukter. Her følger et par eksempler: Google søgeresultater.

Men hvordan får man så flere hits på side 1 end "kun" to. Hvis du deltager på vore kurser i søgemaskineoptimering eller søgemaskine markedsføring, vil du lære hvordan. Vi har selv oplevet op til 6 hits ud af 10 mulige på side 1 ved en søgning på target="_blank" Google på et af vore egne kerneprodukter. Der er ikke plads til så mange konkurrenter så.

Ring 7022 0172 hvis du vil vide mere.

03 januar 2008

Google har begraenset forstaaelse af dansk

Jeg testede for ca. 14 dage siden overskriften "Hvad er soegemaskineoptimering" fordi Google i nogle tilfælde forstår oe som ø og andre gange ikke. Det samme gælder for aa som å og ae som æ. En anden del af testen går ud på at Blogspot automatisk anvender blogpostens titel som URL, hvilket jo i og for sig er udemærket, hvis det da ikke lige var fordi, at Google blot udelader de danske bogstaver. Dette betyder jo at en søgeordsoptimeret titel ikke er særlig optimeret, hvis de vigtige nøgleord indeholder danske bogstaver.

Hvis man søger på sætningen "Hvad er søgemaskineoptimering" viser Google min blogpost som nr. 10. Men den highlighter ikke "soegemaskineoptimering" - kun "Hvad er" samt "er" i "optimering". Det samme gør sig gældende i URL'en. Så hvis Google er klar over, at der er tale om det samme ord, vises det i hvertfald ikke.

Det pudsige er, at hvis du omvendt søger på "Soegemaskineoptimering", ja så får du hits hvor "Søgemaskineoptimering" er highlightet. Google mangler altså ligesom et kapitel af søgemaskine-søgnings-ordbogen.

Os der arbejder med SEO til daglig rådgiver ofte om, at man skal lade være med at anvende danske bogstaver i URL'er. Men hvis din målgruppe udelukkende er danskere og du ikke skriver noget til udlændinge, så har Google altså ingen problemer med URL'er med danske bogstaver. Der er da også mange som har URL'er med netop ordet "søgemaskine" indføjet - og de bliver highlightet. Så dem har Google da forstået hvad betyder.

Så lærte jeg da så meget og du måske også lidt.