Viser opslag med etiketten Facebook. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Facebook. Vis alle opslag

10 januar 2008

Søgemaskine Markedsføring kursus - nye kursus datoer

Lige et rent reklameindslag (et såkaldt Search Engine Marketing spot), da vi nu har lukket for tilmelding til vort første kursus i Søgemaskine Markedsføring med fokus på Online Medier. Men vi har netop åbnet nye datoer i marts, så du kan nå at finde hul i kalenderen endnu.

Til forskel fra vores kursus i Søgemaskineoptimering, handler kurset i Søgemaskine Markedsføring om alle de andre metoder der findes til at få større synlighed på Google. Og i princippet også på MSN, Live Search (eller hedder det Search Live?), Yahoo m.v.

Som jeg har beskrevet fornyligt, har du sandsynligvis kun mulighed for at få 2 hits indenfor de første 10 resultatsider på Google på samme domæne - de første 100 resultater. Men der findes heldigvis andre metoder til at få flere hits i TOP 10 på Google. Og det er dem, som vi underviser i på kurset i Søgemaskine Markedsføring.

I bund og grund handler det om at udnytte alle muligheder for branding af virksomheden og produkterne. Og der findes en bred vifte at online medier at gøre det med: Online PR, Online Presse, Online blogging på egne blogs, sociale medier, sociale netværk, PPC kampagner hvor Google Adwords selvfølgelig er den største. Men også simpel Linkbuilding bliver berørt.

Hovedemnet er dog Branding via Online PR og Presse, da der er så mange muligheder, som du kan udnytte gratis eller i hvertfald meget billigt i forhold til fysisk markedsføring. Det er her PressWire, som vi har et godt samarbejde med, har deres stærke sider. De ved hvordan en PR kampagne og en pressemeddelelse skal skæres for at virke - og hvordan du kommer i kontakt med de rigtige journalister - både i den fysiske og i cyberspace.

Nå, det var bare lige hvad der var at sige om at der nu er åbnet for tilmelding til vort kursus i Søgemaskine Markedsføring i marts - før den tidlige påske. Så er du klar til at angribe markedet efter påske.

P.S. Du kan også læse om søgemaskinemarkedsføring hos SEOTech

20 december 2007

Google dit navn - Preben Madsen

For en sikkerheds skyld Googler jeg en gang i mellem mit navn på Google. Man ved aldrig hvad der dukker op af spændende ting. Når man stikker næsen frem, kan man jo risikere hvad som helst.

Jeg har ikke min egen profil på Facebook eller lign. - endnu. Men da jeg jo engang i mellem underviser og rådgiver i Søgemaskine Markedsføring, bliver jeg jo snart nødt til at få det. Jeg underviser sjældent i noget, som jeg kun har læst mig til. Søgemaskineoptimering er et eksempel. Det har gået hårdt ud over DocTech's hjemmesides placering engang i mellem, men det må jeg leve med. Eksperimenter skal der jo til af hensyn til troværdig rådgivning. Nu har vi holdt lidt pause med de yderliggående eksperimenter i en periode og det kan efterhånden aflæses i søgeresultaterne på Google. Vi ligger som nr. 1 på Google på 159 af de søgeord og fraser vi følger og indenfor TOP 10 på Google på andre 229. Det er vi meget fornøjede med. Vi kan jo ikke bruge al vores fritid på at optimere vores egen hjemmeside.

Nå tilbage til Googling af eget navn. Hvis jeg søger på: Preben Madsen den gåseøjne på Google, er der 147.000 muligheder. Her ligger min profil for denne blog som nr. 9. Det jeg holder øje med er de sammenhænge ens navn optræder i på Google. Og jeg har længe været irriteret over hittet som ligger som nr. 10, hvor titlen siger: "Preben Madsen: Manden med torsken". Jeg venter hvert øjeblik på at blive citeret som 'ham med torsken' i et eller andet medie på Internettet. Og da jeg nu har omtalt det i denne blog, sker det HELT sikkert indenfor de næste få timer. Google har vist sig at vær ret hurtig til at indeksere denne blog.

En anden ting man kan se, er at Saxo.com kører en Google Adwords annonce i højre sider, hvor de promoverer bøger skrevet af Preben Madsen. Måske er det fordi de forventer at jeg vil give dem forhandling af min e-bog om søgemaskineoptimering. De har altså foregrebet begivenhedernes gang. Så vidt jeg ved går de forrest med markedsføring af gratis e-bøger - og jeg orker ikke at skrive en e-bog, for bare at give den væk. Whitepapers ok, men ikke min e-bog.

Hvis du har et så non-specielt navn som mit, bør du nok søge på "Preben Madsen" - altså med gseøjne omkring, ellers får du for mange irrelevante hits. I mit tilfælde går vi da også ned fra 147.000 til 2.960 hits. Bemærk: Det er IKKE mig der har skrevet lærebøgerne om matematik, IKKE mig der står i Wikipedia - endnu, IKKE mig der spiller bas sammen med TømrerClaus, IKKE mig der er Velkommen i Preben Madsen & Søn. Det er mig der er nr. 9 på Google. Ham dinosuaren. Det KUNNE også være mig der ligger som nr. 30 under titlen 'Gamle mænd med gammel maskine' - men det er det nu ikke.

Nå, konklusionen er, at der ikke er nogle hits på mit navn, som jeg ikke kan stå ved. I hvertfald ikke indenfor de første 3 sider på Google. Og heldigvis er der ingen der gider søge længere ude på Google.

Dovenskaben længe leve, godnat og sov godt.

04 december 2007

Facebook æder sin egen hat og Beacon

Hvis du læser dette, er det vel en stor sandsynlighed for at du har en profil på Facebook. Eller tager jeg fejl? Det ser ellers ud som om, den halve verden er repræsenteret på denne udvidede form for privat dagbog.

Og selv om det ser ud som om, at der ikke er grænser for hvad folk lægger ud af information om sig selv, er der åbenbart alligevel en grænse. Facebook må ikke længere pr. automatik anvende tjenesten Beacon, som jo ellers ville stille dine og mine informationer til rådighed for alle andre, som man var i kontakt med på Facebook.

Det er ellers lidt synd. Jeg havde ellers allerede planlagt en fuldautomatisk webshop, som automatisk afsøgte alle mine kontakters købsmønstre. Derpå lade et fuldautomatisk indkøbsmodul finde leverandører af pågældende produkter og tilbyde dem via webshoppen. Alt skulle køre fuldautomatisk og være verdens bedste måde at køre Internet Markedsføring på.

Nu er det ødelagt, bare fordi Facebook ikke stod fast og lod det være frivilligt om man vil lade andre se at man har købt dildyxer, ladet sig besnære af et tilbud på en Ferurra i pink eller investeret i et par zabeltiger sko til fruen. Beacon tjenesten er nu frivillig og det betyder at det kun er de åbentlyst kinky personer, som lader os få del i denne information. Der er ellers mange flere penge i de skjulte indkøb, hvor man ikke går så meget op i hvad det koster.

Anyway, hvis du er interesseret i hvordan man anvender Facebook og andre eksterne medier til markedsføring af sig selv og også produkter på Internettet. Så deltag på det kursus vi har arrangeret sammen med PressWire i januar og februar: Søgemaskine Markedsføring med fokus på eksterne medier.

Vi ses måske på Facebook.