04 december 2007

Facebook æder sin egen hat og Beacon

Hvis du læser dette, er det vel en stor sandsynlighed for at du har en profil på Facebook. Eller tager jeg fejl? Det ser ellers ud som om, den halve verden er repræsenteret på denne udvidede form for privat dagbog.

Og selv om det ser ud som om, at der ikke er grænser for hvad folk lægger ud af information om sig selv, er der åbenbart alligevel en grænse. Facebook må ikke længere pr. automatik anvende tjenesten Beacon, som jo ellers ville stille dine og mine informationer til rådighed for alle andre, som man var i kontakt med på Facebook.

Det er ellers lidt synd. Jeg havde ellers allerede planlagt en fuldautomatisk webshop, som automatisk afsøgte alle mine kontakters købsmønstre. Derpå lade et fuldautomatisk indkøbsmodul finde leverandører af pågældende produkter og tilbyde dem via webshoppen. Alt skulle køre fuldautomatisk og være verdens bedste måde at køre Internet Markedsføring på.

Nu er det ødelagt, bare fordi Facebook ikke stod fast og lod det være frivilligt om man vil lade andre se at man har købt dildyxer, ladet sig besnære af et tilbud på en Ferurra i pink eller investeret i et par zabeltiger sko til fruen. Beacon tjenesten er nu frivillig og det betyder at det kun er de åbentlyst kinky personer, som lader os få del i denne information. Der er ellers mange flere penge i de skjulte indkøb, hvor man ikke går så meget op i hvad det koster.

Anyway, hvis du er interesseret i hvordan man anvender Facebook og andre eksterne medier til markedsføring af sig selv og også produkter på Internettet. Så deltag på det kursus vi har arrangeret sammen med PressWire i januar og februar: Søgemaskine Markedsføring med fokus på eksterne medier.

Vi ses måske på Facebook.

Ingen kommentarer: