I øjeblikket er der stor gang i salget af avancerede mobiltelefoner, smartphones, eller måske mere korrekt: mini-pc'er som man også kan bruge som telefon.
Selve samtalemulighederne er vel den mindste del af de nye smartphones, da de fra starten er født med mange applikationer, og mange flere kan downloades gratis eller billigt.
Apple's iPhone 3GS er blevet revet væk, og er stadig ikke på lager hos alle leverandører. Nu her HTC så barslet med deres nye HTC Hero, og den er der også rift om. Google's Android styresystem er tilnærmelsesvis lige så avanceret som Apples til IPhone, så der er i princippet kun antallet af applikationer, som er forskellen.
HTC Hero anvender også Turbo 3G netværket, så hastighed og dækning er altså afhængig af den leverandør du vælger.
Her finde du en blog om forbrugerelektronik, som forsøger at holde os opdateret med alle de nye gadgets.
29 august 2009
Avancerede mobiler stormer frem
18 august 2009
Kampen om digitale TV-kanaler
Nu er kampen endelig kommet rigtigt igang. Kampen om seernes gunst. Hvem skal levere signalerne til befolkningens digitale TV-kiggeri fra 1. november?
Hidtil har kampen stået mellem Viasat og deres Danmarkspakke, Canal Digital med Frank Arnesen.
Nu er svenske Boxer så endeligt dukket op på kamppladsen. De har en anden indgangsvinkel end de to førstnævnte, da Boxer leverer de digitale kanaler via marksendere og en Boxer-box, som tilsluttes det almindelige.
Der har været meget kritik af at udbyderne pådutter folk store pakkeløsninger, hvor man får skidt og kanel leveret. Boxer har analyseret markedet og har derfor valgt at neddrosle pakkernes størrelse, men der er stadig tale om TV-pakker, som indeholder gode og dårlige kanaler. Der findes ingen leverandør der giver fuldstændig frit valg på alle hylder. Desværre.
15 august 2009
Mobiltelefoner bliver mere og mere avancerede
Mobiltelefoner er efterhånden blevet deciderede håndholdte computere, som i mange henseender er lige så avancerede som bærbare computere og netbooks.
Tag for eksempel den nyeste version af Apple iPhone 3GS, som har så mange funktioner, at den i mange tilfælde kan anvendes i stedet for en laptop. I hvertfald når man er på farten, så man bliver fri for at slæbe rundt på skuldertasken med en 3-4 kg ekstra.
Apple's geniale træk med at betale udviklere over hele verden for udvikling af nye applikationer til iPhone, gør at de nu kan præsentere tusindvis af mere eller mindre nyttige programmer. Nogle er gratis og andre koster lidt penge, men der bliver omsat for mange millioner af programmerne.
Nu kan man også læse, at Apple står for over halvdelen af den indtjening, der er på mobiltelefon markedet i verden.