Søgemaskineoptimering er et kursus værd

Overskriften er kraftigt optimeret til søgemaskinerne, da denne artikel egentlig skal fortælle om min egen oplevelse af et kursus, som den der underviser. Men det er jo hele formålet med optimering - ikke?

Formålet med dagens artikel er i bund og grund at takke deltagerne på de kurser, hvor jeg personligt har stået for undervisningen.

Det jeg vil takke både dagens og tidligere kursister for, er det engagement, som jeg føler at have oplevet på de SEO kurser, som jeg har stået i spidsen for siden juni (2007 må jeg hellere nævne, hvis denne artikel skulle leve længere).

Det er rasende inspirerende at høre så mange forskellige oplevelser med SEO-eksperters jagt på nye kunder. Stadige forsøg på at sælge black-hat teknikker ind uden at fortælle om risikoen. Forsøg på at sælge konsulentydelser, uden at fortælle hele historien om HVAD man har tænkt sig at gøre på hjemmesiden.

Cloaking som holdes under radaren, er et velkendt fænomen indenfor søgemaskineoptimering. Men kunderne bliver altså stadig ikke informeret ordentligt om formål, midler og risiko. Hvis du ikke ved hvad Cloaking er, kan du føre mere information ved at læse DocTech’s e-bog: ”Søgemaskineoptimering af din egen hjemmeside”.

Det er da fint nok, at visse SEO-konsulenter giver garanti i form af oprettelse af en ny side, hvis den opdages og blacklistes af Google. Men kun hvis de er informeret ordentligt om hvad cloaking indebærer i forvejen.

Jeg har lagt øre til masser af historier om lemfældig omgang med kursisters hjemmesider og/eller Google Adwords kampagner, som enten ingen effekt har haft, har kostet rigtigt mange penge i forhold til udbytttet (= dårlig Return of Investment) eller i værste fald har skadet kundens placeringer på Google.

Jeg vil på det kraftigste opfordre branchen til at indføre etiske retningslinier for SEO. Jeg har omtalt det før i forskellige sammenhænge og idéen bliver kun bedre funderet jo flere SEOkurser, jeg afholder. Det kunne være en idé at tage op for FDIH Foreningen for Distance- og Internethandel) eller en anden brancheorganisation.

De etiske retningslinier kunne i bedste fald omfatte et minimum af standardbetingelser, som aftaler mellem en SEO-konsulent / SEO-firma og kunden skulle indeholde.

Konsulentarbejde indenfor SEO / søgemaskineoptimering og SEM / Søgemaskine Markedsføring risikerer at blive en befolket jungle af useriøse guldgravere, som ødelægger branchens troværdighed.

I princippet mener jeg stadig at alle midler til markedsføring skal være tilladte, så længe de ikke overtræder danske eller andre landes love. Søgemaskinernes interne regler er ikke nødvendigvis love og overtrædelse er ikke nødvendigvis kriminelle. Så de etiske retningslinier behøver nødvendigvis ikke at tilsige noget om overholdelse af søgemaskinernes interne regler. De skal bare gøre det transparent for kunden, hvad det er der loves, ydes og leveres.

Det skal lige bemærkes, at DocTech IKKE tilbyder konsulentydelser IKKE tilbyder konsulentydelser der involverer blackhat-teknikker, men at jeg personligt heller ikke vil ”blackliste” eller nedvurderer konsulenter som gør det. Bare de informerer deres kunder om, hvad de gør.

Endnu engang tak til jer kursister, som har givet eksempler fra det virkelige liv og, som har inspireret mig til denne artikel.

Hvis du er blevet inspireret af denne artikel, og ønsker at deltage på et kursus i søgemaskineoptimering, er du hjertelig velkommen.

God vind med jeres søgemaskineoptimering.

Commodore 64 og Anders Hejlsberg ønskes tillykke

Jeg sad lige og læste ComputerWorlds hyldest til Commodore 64 computeren i forbindelse med dens 25 års jubilæum.

En læsers kommentar, ”Jeg er stadig imponeret over, hvor meget man kunne få ud af de 40Kb ledig hukommelse”, fik tankerne til at flyve tilbage.

ComputerWorlds overskrift på artiklen: ”Den digitale olding lever i bedste velgående” tager jeg til mig som mit personlige slogan i fremtiden. Det passer vel meget godt med min profil, hvor jeg benævner mig selv som en dinosaur i IT-branchen.

Jeg var med til at starte et af Danmarks første computerfirmaer tilbage i 1978 sammen med 6 medstuderende på DTU (dengang DTH - Danmarks Tekniske Højskole). Vi forsøgte at få agenturet på Commodore 64’s forfader, Commodore PET, hvilket vi heldigvis ikke fik. Senere forhandlede vi dog 64’eren fra Danmarks første deciderede computerbutik, PolyData MicroCenter på Åboulevarden i København.

Jeg skriver ”heldigvis IKKE fik”, fordi vi i stedet fik agenturet på en ”rigtig” computer, faktisk den første som man kunne tillade sig at kalde en PC. Den hed PolyMorphic Systems og anvendte allerede i 1981 et operativsystem, som var mere avanceret end det DOS operativsystem, som Microsoft senere kom med. Allerede i 1983 kunne vi faktisk koble 3 computere sammen og dele data.

Men det var jo noget helt andet, som jeg havde på hjerte. Trigget af omtalen af de 40Kb hukommelse, fik mig til at tænke på de allerførste computere, som solgte i rimeligt antal. De havde altså typisk ikke mere end 16 Kb RAM og en ROM med programmeringssprog og operativsystem på 8 eller 16 Kb.

Den første som vi solgte fra PolyData MicroCenter til computernørder, kunne endda fås som byggesæt og hed NASCOM 1. Den var født med programmeringssproget BASIC i en ROM på 8 Kb. Den blev efterfulgt af NASCOM 2, som kunne udvides op til 32 Kb RAM og en ROM på 16 Kb.

Det var i en periode, hvor jeg forsøgte at få studiet til ingeniør på skinner igen og flyttede fra DTU til Ingeniørakademiet. Her mødte jeg imidlertid en supernørd ved navn Anders Hejlsberg. Ud over computere havde vi en fælles interesse for kortspil, hvilket var indledningen til et langt samarbejde.

Anders Hejlsberg kunne programmere og havde en idé om at han ville udvikle en moderne udgave af ALGOLW, som var sproget vi lærte på DTH dengang. Jeg fik ham imidlertid overtalt til at udvikle en Pascal compiler i stedet. Og på kort tid kunne han præsentere verdens første, som kunne klemmes ned i 16 Kb ROM og sættes i NASCOM 2 computeren i stedet for BASIC.

Det var verdens mindste og verdens hurtigste programmeringssprog og blev markedsført under navnet Blue Label Pascal. Navnet havde jeg faktisk glemt, men da jeg frekventerede Wikipedia, kunne jeg læse hele historien. Blue Label Pascal blev nemlig ad omveje (Compas Pascal og PolyPascal) til Turbo Pascal, som blev verdens mest udbredte programmeringssprog i midtfirserne. Jeg har stadig den japanske manual stående i reolen. Turbo Pascal blev distribueret af Borland International, som også blev startet af danskere.

Borland købte rettighederne til Turbo Pascal af det danske selskab i 1987 og Anders Hejlsberg fulgte med til Californien. Det blev senere til Borlands Delphi udviklingsmiljø under Anders’ ledelse.

Engang i 90’erne blev Anders headhuntet til Microsoft, hvor han i mange år har stået i spidsen for C# udviklingen. Og for nylig kunne man så læse at Bill Gates har planlagt sin tilbagetrækning. Han afløses af en gruppe på hele 20 IT-guruer, som skal videreføre selskabet. Blandt de 20 finder vi såmænd Anders Hejlsberg.

Tillykke Anders