EU-kommisionen understreger nu at der skal sættes gang i digitalisering af euroæernes kulturarv. Digitale versioner af bøger, musik, malerier, fotografier og film skal gøres tilgængelige på Internettet for Europas borgere.
EU-kommisionen har netop udsendt denne pressemeddelelse om åbning af det europæiske digitale bibliotek. Det siger i grundtræk at der skal være adgang til vor fælles kulturarv. Alle borgere i Europa skal kunne finde digitaliserede versioner af bøger, musik, malerier, dokumenter og musik på Internettet. Til gavn for virksomheder, studerende og almindelige borgere.
Ud af de ca. 2,5 mia. bøger der befinder sig på europæiske biblioteker, er der i dag kun ca. 1% som findes i digital form.
Den nye pressemeddelelse er i princippet blot en understregning af at der skal ske noget mere indenfor digitalisering. Allerede d. 27. september 2007 anbefalede Europa-Parlementet bl.a. følgende punkter (ud af 28 punkter) på området:
1) at det europæiske digitale bibliotek etableres etapevis i form af en fælles, direkte og flersproget indgangsportal til den europæiske kulturarv,
2) at selv om målet med på lang sigt er udarbejdelse af et værktøj, der dækker alle kategorier af kulturelt materiale, herunder audiovisuelt indhold, bør det europæiske digitale bibliotek i første omgang koncentrere sig om det potentiale, som findes i tekstmateriale, der ikke er ophavsretligt beskyttet;
3) at alle europæiske biblioteker bør stille de ikke ophavsretligt beskyttede værker, som de råder over i digital form, til rådighed for det europæiske digitale bibliotek;
4) at de europæiske universiteter og andre højere læreanstalter giver adgang til doktorafhandlinger og andre videnskabelige arbejder, som omhandler emner og områder, der er forbundet med den europæiske kulturarv, på betingelser, som skal fastsættes, og under fuld overholdelse af ophavsretten;
5) at de andre europæiske kulturinstitutioner, herunder regionale og lokale institutioner, deltager i projektet for at det kan blive repræsentativt for den europæiske kulturarvs rigdom og mangfoldighed;
6) at museerne digitaliserer deres arkiver, således at de kan integreres i projektet....
Læs selv pressemeddelelsen og følg linkene, hvis du er interesseret i dette område. Mit firma, DocTech, er selvfølgelig kommercielt interesseret i at der kommer mere fart på digitalisering af bøger og dokumenter. Det skal da ikke skjules at vi er glade for lidt støtte til et af vore specialer. Vi er klar til at rådgive om og levere scannere og andre løsninger indenfor digitalisering, som kan klare den opgave som EU-kommisionen stiller de europæiske kulturministerier overfor.
Læs mere om de dokument- og bogscannere der skal til, hvis du har indflydelse på digitalisering af den danske kulturarv.
14 august 2008
Europas digitale bibliotek
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar