SEOTech har netop fået udvidet sin hjemmeside med en integreret blog, SEOTech Seoblog, hvor jeg fremover vil være den primære skribent under pseudonymet "admin".
Dette betyder at de fleste emner, som er relateret til søgemaskineoptimering (SEO), søgemaskinemarkedsføring (SEM) og generelt markedsføring via Internettet flyttes dertil.
I princippet har SEO og SEM jo meget meget lidt med IT at gøre, så det er jo kun naturligt at vi skiller det ad. Først ved at flytte SEO og SEM til sin egen afdeling med eget website; og nu ved at prøve at undlade at blande pærer og rosiner ved at skrive en masse om det på en blog, som jo skulle handle om den store IT-verden.
Men hvad hjertet er fuldt af...Og jeg synes det er sjovt at have et ben i begge lejre, så det kan da godt være at jeg kommer til at blande tingene lidt sammen - også i fremtiden.
Men kig over på SEOTech SeoBlog og giv din mening til kende på den nye blog. Du er hjertelig velkommen.
18 november 2008
SEO emner flytter til SEOTech SeoBlog
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar