I december kunne man læse (jeg tror det var i Berlingeren) at Elgiganten havde sat priserne op på en række produkter - i modsætning til mange andre, som faktisk satte priserne ned til julehandlen.
Jeg opdagede selv at Call Me, som den eneste jeg kunne detektere, også havde løftet priserne gevaldigt på deres mobiltelefoner i starten af december. Lidt underligt. Men jeg vurderede at begge nok havde tænkt sig at bruge de højere priser til at kunne køre januarudsalg til "normalpriser". De nye frivillige regler for markedsføring af tilbud og udsalg kræver jo, at en vare skal have været solgt til en fast pris i en periode (2 uger?) før man må annoncere varen på udsalg.
Så hvis du er på jagt efter gode tilbud og udsalgsvarer, kræver det at du kender prisniveauet for en vare i god tid før du slår til. Det er ikke ikke altid at mobiler på udsalg rent faktisk er gode tilbud. De kan sagtens bare blive solgt til "normalpriser" fra nogle uger tilbage. Og det skal ikke undre mig hvis de annoncerede udsalgspriser ender med at blive normalpriser både hos Elgiganten og Call Me.
08 januar 2011
Udsalg på mobiltelefoner
Etiketter:
Mobiler på udsalg
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar