Commodore 64 og Anders Hejlsberg ønskes tillykke

Jeg sad lige og læste ComputerWorlds hyldest til Commodore 64 computeren i forbindelse med dens 25 års jubilæum.

En læsers kommentar, ”Jeg er stadig imponeret over, hvor meget man kunne få ud af de 40Kb ledig hukommelse”, fik tankerne til at flyve tilbage.

ComputerWorlds overskrift på artiklen: ”Den digitale olding lever i bedste velgående” tager jeg til mig som mit personlige slogan i fremtiden. Det passer vel meget godt med min profil, hvor jeg benævner mig selv som en dinosaur i IT-branchen.

Jeg var med til at starte et af Danmarks første computerfirmaer tilbage i 1978 sammen med 6 medstuderende på DTU (dengang DTH - Danmarks Tekniske Højskole). Vi forsøgte at få agenturet på Commodore 64’s forfader, Commodore PET, hvilket vi heldigvis ikke fik. Senere forhandlede vi dog 64’eren fra Danmarks første deciderede computerbutik, PolyData MicroCenter på Åboulevarden i København.

Jeg skriver ”heldigvis IKKE fik”, fordi vi i stedet fik agenturet på en ”rigtig” computer, faktisk den første som man kunne tillade sig at kalde en PC. Den hed PolyMorphic Systems og anvendte allerede i 1981 et operativsystem, som var mere avanceret end det DOS operativsystem, som Microsoft senere kom med. Allerede i 1983 kunne vi faktisk koble 3 computere sammen og dele data.

Men det var jo noget helt andet, som jeg havde på hjerte. Trigget af omtalen af de 40Kb hukommelse, fik mig til at tænke på de allerførste computere, som solgte i rimeligt antal. De havde altså typisk ikke mere end 16 Kb RAM og en ROM med programmeringssprog og operativsystem på 8 eller 16 Kb.

Den første som vi solgte fra PolyData MicroCenter til computernørder, kunne endda fås som byggesæt og hed NASCOM 1. Den var født med programmeringssproget BASIC i en ROM på 8 Kb. Den blev efterfulgt af NASCOM 2, som kunne udvides op til 32 Kb RAM og en ROM på 16 Kb.

Det var i en periode, hvor jeg forsøgte at få studiet til ingeniør på skinner igen og flyttede fra DTU til Ingeniørakademiet. Her mødte jeg imidlertid en supernørd ved navn Anders Hejlsberg. Ud over computere havde vi en fælles interesse for kortspil, hvilket var indledningen til et langt samarbejde.

Anders Hejlsberg kunne programmere og havde en idé om at han ville udvikle en moderne udgave af ALGOLW, som var sproget vi lærte på DTH dengang. Jeg fik ham imidlertid overtalt til at udvikle en Pascal compiler i stedet. Og på kort tid kunne han præsentere verdens første, som kunne klemmes ned i 16 Kb ROM og sættes i NASCOM 2 computeren i stedet for BASIC.

Det var verdens mindste og verdens hurtigste programmeringssprog og blev markedsført under navnet Blue Label Pascal. Navnet havde jeg faktisk glemt, men da jeg frekventerede Wikipedia, kunne jeg læse hele historien. Blue Label Pascal blev nemlig ad omveje (Compas Pascal og PolyPascal) til Turbo Pascal, som blev verdens mest udbredte programmeringssprog i midtfirserne. Jeg har stadig den japanske manual stående i reolen. Turbo Pascal blev distribueret af Borland International, som også blev startet af danskere.

Borland købte rettighederne til Turbo Pascal af det danske selskab i 1987 og Anders Hejlsberg fulgte med til Californien. Det blev senere til Borlands Delphi udviklingsmiljø under Anders’ ledelse.

Engang i 90’erne blev Anders headhuntet til Microsoft, hvor han i mange år har stået i spidsen for C# udviklingen. Og for nylig kunne man så læse at Bill Gates har planlagt sin tilbagetrækning. Han afløses af en gruppe på hele 20 IT-guruer, som skal videreføre selskabet. Blandt de 20 finder vi såmænd Anders Hejlsberg.

Tillykke Anders