Hvis man bare har den mindste smule behov for at komme online en gang om dagen. F.eks. hvis man som jeg, ræser landet tyndt og holder møder, så kan man lige så godt glemme alt om de tidligere så smarte Hot-Spots. For det første er de temmeligt dyre, og for det næste virker de ikke altid.
Jeg har f.eks. siddet på et cafeteria i Vejle med TDC Hot-Spot og betalte for at komme på. Det virkede ikke og TDC henviser til online support, som jo desværre ikke virker, hvis man ikke kan komme på Internettet. Deres telefonsupport lukker kl. 16, så glem alt om hot-spots efter det tidspunkt. Pengene er spildte.
Næh, så hellere et 3 modem til kun 299 kroner om måneden med fri trafik og total dækning i alle de afkroge af Danmark, som jeg personligt har bevæget mig i. F.eks. fuld dækning i toget hele vejen fra København til Århus i toget (på nær storebæltstunnelen, selvfølgelig).
3's mobile bredbånd er faktisk betalt for en måned, hvis man som alternativ skulle anvende togets hot-spot. Det er rasende dyrt og der er ingen garanti for hastigheden, da man skal dele med alle andre der er på toget. Så hastigheden er altså afhængig af, hvor mange andre der IKKE har investeret i 3 mobilt bredbånd.
Da jeg rejser meget i Sverige er jeg jo taknemmelig for, at 3's EazyInternet abonnement giver gratis download her også. I andre lande er prisen styret af EU og vist nok max. 20 kr. pr. Mbit i øjeblikket. Det er OK, hvis man bare skal læse e-mails.
Iøvrigt har 3 et søster-varemærke, Oister, hvor de markedsfører et produkt, som er fuldstændig det samme som EazyInternet, blot med en max. hastighed på 2Mbit. Jeg har dog læst i en test, at det ofte kører hurtigere. Det er stadig mere end de fleste andre overhovedet kan levere. Oister koster kun 169 pr. måned, og er et godt alternativ, hvis man primært skal læse mails, men det er faktisk nok til almindelig surfing.
23 juni 2009
Mobilt bredbånd fra 3 og andre
Etiketter:
3 eazynet,
3 mobilt bredbånd,
mobilt bredbånd
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Preben
Rigtig god opsummering. Har selv prøvet at forlade mig på hotspots, og efter at have fået mobilt bredbånd kan jeg dårligt se hvorledes hotspots kan overleve på lang sigt. Det vil snart være en dinosaur.
Send en kommentar