Jeg har tidligere i min karriere arbejdet med SaaS = "Software as a Service" konceptet. Dengang kaldte vi det bare ASP-tjenester eller Application Service Provision.
Konceptet var meget nyt dengang i 90'erne. Det norske firma jeg arbejdede for, var first mover på området i Danmark og det var dyrt. De overlevede jo så heller ikke.
En af mine kasketter var Contract Manager, og en sådan var der hårdt brug for. Der blev indgået aftaler med Microsoft, Damgaard Data, og masser af andre, da filosofien var, at firmaet skulle være full service provider. Ideen var at levere alle kundernes applicationer via ét driftscenter. Men konceptet var så nyt, selv i USA, så aftalen med Microsoft var udformet, så de kunne tilføje eller fjerne produkter fra listen over ASP-applikationer med 3 måneders varsel. Det gjorde det jo ikke nemt at udforme en aftale mod slutkunden, som skulle holde i 3 år.
En af de nyeste applikationer på det danske marked indenfor SaaS er Quinyx FlexForce. Deres appliktion til ressourceplanlægning, tidsplanlægning og medarbejderkommunikation er virkelig imponerende. FlexForce er skrevet i Flash og rasende hurtigt.
FlexForce er baseret på et program, som en ung svensker, Erik Fjellborg, udarbejdede til den McDonalds, han arbejde i fordi ressourceplanlægning og vagtplaner var besværligt. Programmet blev til McTime og anvendes nu i mange McDonaldser over hele verden.
Fjellborg kvittede jobbet, blev fulltime udvikler og videreudviklede systemet til et generelt webbaseret system. Han var også smart nok til at indse, at det blev for stort til at han kunne klare udvikling og markedsføring alene. Så han solgte sig selv og rettighederne til UCMS Group, som nu står for den videre udrulning af FlexForce i hele verden på alverdens sprog. Endnu en af disse fra garage-til-verdensherredømme succeshistorier fra IT-verdenen.
P.S. starter iøvrigt snart en ny portal med information om bredbånd. Et bedre design er på vej.
26 juni 2009
SaaS stormer frem
Etiketter:
application service provision,
quinyx flexforce,
saas
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar