28 august 2008

Workflow system forhindres af Navision leverandør

Jeg kommer her med en advarsel.
Mit firma, DocTech, er i øjeblikket ved at implementere et faktura workflow system (i daglig tale faktura godkendelsessystem) hos en kunde. Det skal integrere med et Microsoft Navision ERP-system, som normalt er relativt enkelt at integrere med. Og det har også været intentionen med Navision lige fra dets fødsel. Vi har gjort det mange gange før.
MEN der findes åbenbart, som i vores aktuelle sag, Microsoft partnere som mener at løsninger der er leveret af dem, inkl. alle ændringer skal tilhøre dem til evig tid. De har låst tilgangen til alle indgange og selve databasen og vil ikke tillade at andre (inkl. kunden selv) har adgang til disse ændringer.
I et konkret tilfælde som vi arbejder med p.t. betyder dette, at en relativ simpel aflevering af data fra et eksternt system (vort faktura workflow system) til MS Navision løsningen kun kan foretages med omfattende hjælp fra den oprindelige leverandør af Navision løsningen. Det samme gør sig gældende vedr. processen at hente data - f.eks. kreditordata.
Navision leverandøren koster i dette tilfælde en forsinkelse af projektet på en måneds tid plus konsulentomkostninger i 100.000 kr's klassen.
Advarslen går derfor på: 1) Vær sikker på at dit firma ejer alle rettigheder til alle tilretninger til jeres ERP-system. 2) at alle tilretninger overholder Microsofts / Navisions / Dynamics interne regler for tilretninger til systemet. og 3) at der er klare retningslinier for hvad ændringer og tilretninger betyder for eventuelle fremtidige tilgange til systemet samt 4) SOM ER MEGET VIGTIGT: hvordan sikrer vi at systemet også er tilgængeligt for andre, hvis den oprindelige leverandør forsvinder - f.eks. går konkurs.
I den aktuelle situation ville vi være i millionklassen i omkostninger for bare at få afleveret data fra et system, som koster mindre end en trediedel. I forvejen taler vi nu om konsulentbistand fra Navisionleverandøren, som nærmer sig omkostningen til hele workflowsystemet.

Så et godt råd: Vær sikker på at jeres ERP-system er fremtidssikret. Det bør altid være muligt at få adgang til at levere data IND i systemet elektronisk, samt at HENTE data fra ERP-systemets database uden specielt store omkostninger. Det er altså ikke rocket science. Det nærmer sig noget jeg ikke engang tør udtale offentligt, at kræve flere måneders konsulentbistand.

P.S. Nu har jeg nævnt Navision i dette indlæg, men der findes sandelig også andre ERP-systemer, hvor tilgangen til at aflevere data bliver besværliggjort eller forhindret af aftaler / interne regler / ikke aftalte detaljer m.v.

Ring gerne til mig direkte på 5172 0152 hvis du er i tvivl.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Eller nemmere, man kunne bare vælge open source systemer.

Anonym sagde ...

Du har fuldstændig ret Preben. Det er ærgerligt, at der er ERP-partnere derude, som holder kortene så tæt til kroppen i forsøg på at stavnsbinde kunderne. De skulle istedet spille med helt åbne kort, både i kode og metoder. Det giver tillid, og næst efter kompetence er tillid højt på listen over ting, der skaber gode kunde relationer og godt samarbejde.

Godt indlæg! Jeg håber, mange kunder derude ser det

Venligst
Søren Alexandersen