Google kan i dag d. 7. september 2008 fejre sin 10 års fødselsdag og jubilæum. Og hvilken fødselsdag. På 10 år er de løbet fra alle andre søgemaskiner og leverer nu flere søgeresultater pr. dag end alle andre søgemaskiner tilsammen. Ca. 235 millioner søgninger pr. dag.
Og Google er ikke længere blot en søgemaskine. De har masser af gratis Web-baserede applikationer, som tager flere og flere bidder af Microsofts marked. Seneste applikation som er lanceret er Google Chrome, en Web browser som er hurtigere end alle andre og i øvrigt med et stort dansk fingeraftryk. Selve motoren i Google Chrome er udviklet i Google's udviklingscenter i Århus. De kalder den selv for en V8'er (jeg vender frygteligt tilbage med en blog post om Chrome en anden dag).
Tilbage til Google's 10 års jubilæum.
CBS News fødselsdagshilsen
Det startede alt sammen på Standford University i 1995, hvor Larry Page og Sergey Brin mødte hinanden. De vidste endnu ikke at de ville blive multimilliardærer få senere.
I 1996 begynde de at skabe en søgemaskine til brug for dem selv og deres medstuderende. Den første version kaldte de BackRub, hvilket stammede fra deres teori om at backlinks var en relevant målemetode for en hjemmesides relevans.
I 1997 registrerede de domænet www.google.com. Google stammer fra udtrykket en for et meget stort tal, en Googol som er 10 opløftet til 100' potens.
Den 7. september 1998 blev der så dannet et decideret firma i en garage (amerikanske garager må være specielt velegnede til opstart af virksomhed). Larry og Sergey fik den første eksterne investor, Andy Bechtolsheim (medstifter af Sun Corporatio), til at investere 100.000 dollars og så var de i gang.
I 1999 får Google tilført 25 mio. dollars i venture kapital og flytter til Mountain View.
I 2000 lanceres de første 10 sprogversioner af Google søgemaskinen, bl.a. dansk. Google overhaler alle andre i antal indekserede sider og runder den første milliard.
I 2001 foretager Google sit første opkøb med Usenet Discussion Service fra Deja.com. Erik Schmidt bliver først udnævnt til formand for bestyrelsen og senere direktør.
2002 bliver året hvor Google går i partnerskab med AOL og Google News lanceres med mere end 4000 nyhedskilder.
Blogging platformen Blogger købes af Acqures Pyra Labs i 2003.
Gmail lanceres i 2004 (bemærk at den stadig er i beta version). OG Google går på børsen til en startværdi på $85 pr. aktie. Den har siden været op at vende over ca. 720 og ligger nu i sep. 2008 på ca. $464. Der indgås partneraftaler med en række biblioteker og universiteter om digitalisering af bøger.
I 2005 lanceres Google Maps, Google Earth og Google Talk.
Kina invaderes i 2006 og YouTube købes op.
I 2007 lanceres Street View fra 5 amerikanske byer i Google Maps og DoubleClick opkøbes.
Her i 2008 har Google indgået et vigtigt partnerskab med Yahoo om brug af deres søgemaskine til Google Adwords. Google Finance lanceres. OG sandsynligvis den vigtigste begivenhed i dette år: lanceringen af web browseren Google Chrome.
Tillykke Google.
07 september 2008
Happy Birthday Google
Etiketter:
Google,
Google 10 year anniversay,
Google's fødselsdag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar