Efter afholdelse af en ny omgang SEO-kursus må jeg endnu engang konstatere at mange firmaer bliver forblændet af billige pakkeløsninger indeholdende en hjemmeside eller en Webshop sat op på en formiddag og hosting til ingen penge.
Et halvt år senere ofrer de samme firmaer et beløb der er større end hele løsningen på et kursus, hvor de kan lære at få hjemmesiden synlig på Google. I løbet af dagens kursus og workshop må det desværre ofte konstateres, at søgemaskineoptimering er umuligt.
Problemstillingerne er forskellige, men her er nogle af dem vi typisk støder på:
1) Der findes ikke nogen mulighed for at styre meta tags i back-end på systemet. F.eks. ses ofte at alle tags er forprogrammerede til automatisk at sætte firmanavnet forrest i title tag'et, efterfulgt af sidens overskrift.
2) Der er anvendt javascripts til design af fine menuer, men der er ingen rigtige links til undersiderne. Jeg har set hjemmesider med en PageRank på 4 på forsiden, men hvor ingen af undersiderne er indekserede overhovedet.
3) Ofte er der ingen mulighed for at tilføje ALT-tags til billeder.
4) Ofte er der ingen mulighed for at få udført 301 redirects.
5) Meget sjældent er der mulighed for at få log-data som kan bruges til noget fornuftigt.
6) Nogle sætter Google Analytics kode ind i hjemmesiden uden aftale med kunden. Jeg gad vide om det er lovligt?
7) Andre giver omvendt ikke mulighed for at få sat Analytics kode ind eller gør det forkert.
Problemerne med de billige løsninger er mange og vi hjælper en hel del ud af dem igen og over på en platform - et rigtigt CMS-system, som fungerer og hvor der er mulighed for at udføre ordentlig søgemaskineoptimering.
I de fleste tilfælde er en 1-1 flytning til en Open Source platform som f.eks. TYPO3 heldigvis relativt billigt. Det er kundens tid desværre ikke. Den tabte fortjeneste ved en dårlig løsning kan heller ikke hentes hjem igen. Men der kan heldigvis ses fremad ved en flytning.
Så et godt råd: Vær meget omhyggelig med valg af CMS og leverandør - hvis du vel at mærke vil være synlig på Google.
P.S. Jeg yder gerne uforbindende og gratis rådgivning på tlf. 7022 0172. Spørg efter Preben.
10 oktober 2008
Billige hjemmesider med elendig optimering
Etiketter:
billig løsning,
CMS,
open source,
seo-kursus,
Søgemaskineoptimering,
typo3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar