Jeg havde en blogpost sidste jul med denne overskrift (bortset fra årstallet). Canon scanner som julegave var et hit i 2007 og måske også i 2008, selv om det ikke kan mærkes endnu. Måske er det finanskrisen?
MEN. Jeg har netop gennemført en søgeordsanalyse på de forskellige Canon scanner modeller. OG jeg opdager til min gru, at en sådan ikke har været gennemført grundigt nok tidligere.
Det viser sig nemlig, at det jo ikke er alle der søger på Canons eksakte modelbetegnelse, f.eks. Canon DR-2050C eller Canon DR-5010C. Faktisk er der jo flere som søger på alle mulige andre kombinationer, som f.eks. Canon DR2050, Canon DR2050C eller blot DR 2050, for ikke at tale om slåfejlsversionen Cannon DR2050C.
Når nu Google ikke er intelligent nok til at gennemskue at alle disse forskellige varianter handler om én og samme scanner, bliver man altså nødt til at udføre søgemaskineoptimering på netop de varianter, som Google ikke kan genkende.
Der er faktisk stor forskel på hvor mange hits Google finder på de forskellige varianter og i hvilken rækkefølge de vises.
Da vi på DocTech's hjemmeside tidligere konsekvent har anvendt Canon's officielle verision: Canon DR-2050C, bliver vort gode tilbud på scanneren ikke vist ved søgning på f.eks. Canon DR2050, hvor der faktisk er 140 søgninger pr. måned (i følge Google). Der er endda kun 3 hits på denne variant, så det er ikke kun os, der har misset hvad de potentielle kunder søger på.
En anden variant med høj søgning og kun få hits er "Canon DR 2050" - altså uden C'et. Her er der kun 87 hits på dansk Google, men i følge dem selv 480 søgninger pr. måned.
Nå, det er jo lidt som den gamle historie om Bagerens børn. Vi ville aldrig have misset disse varianter, hvis vi havde arbejdet på søgemaskineoptimering for en kunde. Nu er det kun en af vore egne hjemmesider det går ud over - og så måske vores julesalg af Canon scannere til julegaver 2008.
Så selv om du ikke finder selve hjemmesiden, hvor du kan købe en Canon DR-2050C, kan du via denne blog altså også købe den som julegave, selv om du skulle have søgt på Canon DR2050C, Canon DR2050, Canon DR 2050, DR2050C, DR 2050C scanner, Canon DR 2050C scanner. Så skulle jeg da vist have de vigtigste varianter med.
Konklusion: Udfør aldrig SEO uden en grundig søgeordsanalyse først !
25 oktober 2008
Canon scanner i julegave 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar