Så fik vi Danmarks hidtil mest avancerede bogscanner installeret på en formiddag. Selv om hverken jeg selv eller kunden troede på det, havde leverandøren faktisk ret. Det tager kun ca. 2 timer at udpakke, opstille, samle og tilslutte en 90 kg. tung SMA bogscanner og være klar til produktion. Den behøvede ikke engang at blive kalibreret, selv om vi gjorde det bare for at vise hvordan. Der var virkelig tale om en plug and play løsning.
Vores kunde, som jeg ikke kan afsløre navnet på endnu, har testet, vægtet, vurderet og udført tidsstudier i flere måneder på alle (ALLE) markedets bogscannere i den professionelle klasse. SMA bogscanneren vandt på alle (ALLE) parametrene kvalitet, opløsning og hastighed. At den så også var den billigste i klassen tør man jo næsten ikke nævne, da den absolut ikke er valgt på grund af prisen. I den store sammenhæng er scannerens pris ikke afgørende, da prisen på operatørens løn efterfølgende vil koste meget mere, hvorfor hastigheden - alt andet lige - er mere afgørende.
Kunden er glad og er nu klar til at starte en større opgave med digitalisering af kulturarv, bøger og dokumenter. Og de har lovet at demonstrere den for andre, hvis du skulle have interesse.
Installationen var blevet fremskudt med kort varsel, hvilket udsatte min sommerferie i et par uger, men hvad gør man ikke for gode kunders skyld. Nu kan jeg se frem til et par stille og rolige uger...
Fortsat god sommer.
14 juli 2008
Plug and play bogscanning og digitalisering
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar