05 februar 2008

DocTech flytter Søgemaskineoptimering til IT-universitetet

DocTech har udskilt alle aktiviteter, der har med Søgemaskineoptimering og Søgemaskine Markedsføring i en selvstændig enhed, som pr. 1. februar er flyttet til IT-Universitetet. Vi flytter ind blandt alle de andre IT- og Internetfokuserede iværksættere i IT-Universitetets væksthus på 5te og glæder os meget til samarbejdet og det miljø der skal bringe os videre indenfor SEO.

DocTech har siden 2005 markedsført produkter og services omkring elektronisk dokumenthåndtering, digitalisering, workflow og storage. Leverandørpartnerne tæller bl.a. EMC med EmailXtender og Centera, EFS Technology med LaserNet Output Management og Ascendo Workflow systemer. Disse løsninger vil fortsat blive markedsført og supporteret fra kontoret i Vedbæk. Disse produkter og services passer ikke sammen med de nye forretningsområder indenfor Søgemaskineoptimering, så denne opsplitning vil give optimal fokus.

Jeg ser frem til at byde kunder og forretningsforbindelser velkommen i vore nye omgivelser i Ørestaden. Her kan du se, hvordan der ser ud hos DocTech på IT-Universitetet. Kontakt os på 7022 0172 og mød os i Væksthuset på 5te.

På gensyn

1 kommentar:

Anonym sagde ...

IT-Universitetets væksthus ser godt nok flot ud - det er næsten lige så flot som it-huset i Århus på Katrinebjerg :-). Størrelsesmæssigt kan vi dog overhovedet ikke være med i Århus endnu.