Vi har lyttet til vore kursister og udvider kursusplanen med yderligere et kursus i Søgemaskine Markedsføring (SEM). Det første, som vi har holdt 8 gange siden juni, havde fokus på søgemaskineoptimering med speciel fokus på onpage optimering. Altså det som der kan og bør gøres på selve hjemmesiden. Kurset i søgemaskineoptimering (SEO) er igen på programmet fra 22. januar 2008.
Evalueringsskemaerne fra kurset Søgemaskine Markedsføring 1 – altså det med fokus på det som foregår på din hjemmeside, viser at der er et behov for at komme videre ud over stepperne. Og stepperne er brede i søgemaskiners verden. Der er mange muligheder og nogle af dem passer til din virksomhed bedre end andre.
Nu er vi gået i samarbejde med PressWire om kursus nr. 2, som har fokus på eksterne On-line medier til markedsføring, og med speciel fokus på hvordan man bliver synlig på Google og de andre søgemaskiner ved brug af branding via PR og Presse. Det bruger vi ca. en halv dag på.
DocTech har selv haft stor glæde af at bruge PressWire i næsten 2 år. I starten var vi skuffede over resultatet, men det var fordi vi dengang ikke helt havde forstået at effekten for os primært lå i branding på Internettet og ikke i de fysiske medier. Men når først man har forstået hvordan de Internet baserede medier fungerer, får man fuld valuta for pengene ved brug af PressWire’s tjenester.
Kurset vil dog også omhandle Online / Søgemaskine Markedsføring via bl.a. Google Adwords, Blogs og blogging, Linkkataloger (Linkbuilding) og Sociale medier. Og så selvfølgelig et kapitel om Google Universal Search, som kommer til at revolutionere den måde brugerne vil få præsenteret søgeresultater på i meget nær fremtid.
Kurset er tilrettelagt som en naturlig fortsættelse af de kurser vi allerede har udbudt siden juni 2007, men du kan sagtens hoppe ind på 2’eren, hvis du kender til søgemaskineoptimering i forvejen, eller har hovedinteresse i markedsføring via Internettets muligheder for pressedækning, annoncering og blogging.
Hvis du vil lære mere om udnyttelse af Internet og søgemaskiner i markedsføring af din virksomhed og dets produkter og services, så er dette kursus, Søgemaskine Markedsføring 2, muligheden for at få viden og insider viden (som gerne må udnyttes).
Men det er også et kursus for dig, som måske godt ved, at du eller din virksomhed ikke besidder alle ressourcerne selv. Kurset vil give dig større forståelse for, hvad du selv kan gennemføre og hvad der kræver ekstern hjælp. Kort sagt et Gør-det-selv kursus i Søgemaskine Markedsføring for dem der gør det selv selv samt dig der gerne vil kende mulighederne og lære hvordan du vælger leverandør af ydelserne.
Et godt råd: Tag på kursus i Søgemaskine Markedsføring 1 eller 2 i januar eller februar. Nr. 3 er på vej og bliver tilbudt fra marts. Det tredje kursus vil være en naturlig fortsættelse af de to første og er iøvrigt også ønsket af tidligere kursister.
Alle kurser inkluderer den opdaterede e-bog "Søgemaskineoptimering af din egen hjemmeside 2008", samt 3 måneders gratis abonnement på tips om søgemaskineoptimering via e-mail. Kursus 2 inkluderer endvidere PressWire's PR-Håndbog.
En lille konkurrence: Gæt hvad fokus bliver på kursus nr. 3 og vind en kursusdag efter eget valg. Du bestemmer selv hvad der skal være fokus på den dag. Send en e-mail til info@doctech.dk med dit bud på fokus senest d. 31. december. Hvis flere har gættet rigtigt, vil der blive trukket lod blandt de rigtige svar.
15 november 2007
Søgemaskine Markedsføring 2 – kursus med fokus på de eksterne medier
Etiketter:
Google Adwords,
Kursus,
SEM,
SEO kursus,
Søgemaskine Markedsføring,
Søgemaskineoptimering
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar